Vil du være vores ny kollega hos Café Stolpen i Center for Trivsel og Netværk – Her hvor vi laver tilbud sammen med borgere, medarbejdere og ledelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en engageret og dedikeret medarbejder med en sundheds- eller socialfaglig baggrund? Så søger vi lige præcis dig til vores Aktivitets- og Samværstilbud Café Stolpen, som er et tilbud til borgere med psykisk sårbarhed i Gentofte Kommune. Vi søger en kollega til 37 timer ugentligt, men mindre timeantal kan også være aktuelt.

Hvem er vi: I Center for Trivsel og Netværk er vores hovedformål at støtte borgere i deres recoveryprocesser. Vi tror på fællesskabet og sammen med borger, kollegaer og vores ledelse udvikler vi tilbud. Ingen kan eller skal alene. Sammen styrker vi hinanden. Vi fokuserer på at udvikle ligeværdige samarbejdsrelationer med borgerne der kommer i vores tilbud. Vi samarbejder med borgere, med udgangspunkt i en recovery og rehabiliterende indsats med henblik på at understøtte den enkeltes udvikling af trivsel og selvstændighed. Vi tror på fællesskabet og det betyder at vi sammen gensidigt udvikler vores tilbud og altid sammen med borgeren. I center for trivsel og netværk er vi sammen om ledelse. Vores ledelse grundlag er frisættende og tillidsbaseret ledelses.

Dine opgaver: Som medarbejder hos Café Stolpen vil du spille en central rolle i samarbejdet med borgerne. Du vil deltage i aktiviteter, projekter og daglige opgaver og bidrage til at styrke det enkelte individ i fællesskabet. Vores dagligdag omfatter samvær i cafeen, madlavning, naturture, kulturoplevelser og meget mere. Vi opfordrer til nye ideer og initiativer, og du får mulighed for at præge hverdagen sammen med borgerne.

”Vi oplever Cafe Stolpen som et sted, hvor vi griber hinanden, som dem vi er. Et sted hvor der er plads til både latter og tåre.”

”Stedet giver mulighed for aktivt at tage vare på eget liv.”

Borgercitater 2024

Nogle af vores mange tilbud i Cafe stolpen:

  • Unge Netværk
  • Krea-gruppe
  • Brugerråd
  • PEER/Frivillighed
  • Aktiviteter og samarbejde med civilsamfundet
  • Fælles madlavning
  • Sundhed i maj med særligt fokus på det Dobbelte KRAM

Og meget mere. Alle vores aktiviteter udvikles løbende mellem os medarbejdere og borgere der kommer i vores cafe. Her er højt til loftet. Ønsker om nye ideer fra borger og os åbnes op og udforskes. Vi idéudvikler sammen, alt efter hvad behovet kalder på 😊

Vi søger løbende projektpenge gennem fonds- og puljemidler 😊

Vi Tilbyder:

  • 7 engagerede kollegaer som du vil arbejde tæt sammen med og endnu flere borgere.
  • Vi er et visionært team hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg.
  • Fleksibel arbejdstid
  • Fast supervision med ekstern psykolog, intern undervisning og fælles pædagogiske dage.
  • Vi er et hold sammensat med tværfaglig baggrund. Vi tror på at forskellige faglige bagrunde er en styrke og kompetence.

Vi Søger:

  • Dig der har en sundhedsfaglig baggrund eller relevant erfaring.
  • Dig der tror på mennesker kan komme sig.
  • Dig der er en selvstændig, samskabende og igangsættende kollega som tror på fælleskabelse med borgere og kollegaer
  • Stillingen vil primært være i Café Stolpen, og alt efter dine kompetencer, vil/kan nogle af dine timer blive brugt i en af centerets øvrige indsatser.

Kom med os i bussen hvis du deler vores værdier og ønsker at gøre en positiv forskel i hverdagen sammen med borgerne og alle os.

Du skal være så velkommen. Vi glæder os til at høre fra dig.

Center for Trivsel og Netværk består af 2 afdelinger:

  • Centeret har i alt 30 medarbejdere, 2 afdelingsledere og 1 Centerleder.
  • Den ledige stilling er knyttet til afdelingen for sociale fællesskaber.

Afdelingerne omfatter:

  1. Sociale fællesskaber og gruppeindsatser:
    • Uvisiteret værested aktivitets- og samværstilbud efter SEL §104, Gruppevejledning iht. SEL §82a og §85, Boligsociale indsatser, GIF - Idrætstilbud.
  2. Individuelle indsatser:
    • Støtte og vejledning iht. SEL §82b og §85, Opsøgende indsats iht. SEL §99.

Vil du vide mere? Du kan kontakte Afdelingsleder Lars Brandt på telefon 23 93 94 36 eller mail lbra@gentofte.dk.

Vores hjemmeside er desværre nedlagt pt grundet opdatering til nyt format. Ring derfor endelig til os ved spørgsmål du måtte være nysgerrig på.

Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Gentofte Kommune stiller krav om, at der ved ansættelse indhentes straffeattest.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007785

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet