Vil du være en del af vores empowerment-orienterede teams?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har fået mulighed for at ansætte 2 kollegaer i Center for trivsel og netværk. Her hvor vi laver tilbud sammen med borgere, medarbejdere og ledelse. Vi søger kollegaer der har en sundhedsfaglig- eller socialpædagogisk baggrund

Vil du være en del af et team, hvor du kan være med til at sætte dit præg på vores hus i rivende udvikling, og som rummer alt fra kulturprojekter, café, idrætsforening, ungecafe og til den primære opgave, som er at vejlede borgere

Vores DNA i center for trivsel og netværk er fælleskabet og fælleskabelse. Ingen kan eller skal alene. Vi er sammen om at lykkedes og løse. Vi ser os alle som tætte samarbejdspartnere -borgere, medarbejdere og ledere. Vores grundværdi i CFTN er, at vi er sammen om at drive og udvikle vores tilbud, vi er sammen om opgaveløsningen i fælleskabet og vi deles alle om udviklingen og opgaverne i fælleskab.

I vores hus arbejder vi empowerment orienteret, som betyder at vi altid arbejder mod, at vi mennesker opnår medejerskab over eget liv. Vi tror på at mennesker kan komme sig, udfra en recovery og rehabiliterende tilgang.

Du vil som vores ny kollega blive en del af vores individuelle indsats, hvor vi yder støtte og vejledning til mennesker inden for rammerne af SEL §85 og 82b.

Er du klar til en spændende hverdag fyldt med variation?

Hos os vil din arbejdsdag aldrig være den samme. Din arbejdsdag kunne starte ude ved de mennesker vi støtter og vejleder, her kan opgaven være at vejlede og støtte med at strukturere dagen, efterfulgt af et møde med en sagsbehandler og selvfølgelig altid sammen med borgeren. Herefter en tur forbi i vores hus for at spise din frokost sammen med kollegaerne, og hvor du har mulighed for samværet og sparring med dine kollegaer.

”Jeg syntes det er fedt at kunne organisere min egen arbejdstid, og at der er rigtig mange spændende projekter på denne arbejdsplads, og så synes jeg, at der bliver sat rigtig mange ressourcer af til kurser og sidst men ikke mindst, nogen rigtige gode kollegiale arrangementer med mad og hygge” citat fra ny medarbejder

Vi samarbejder med borgere inden for både psykiatri og handicap – Vi har en tilgang af borgere der har brug for vejledning til at kunne håndtere hverdagen med en erhvervet hjerneskade, ASF, og/eller har en psykiatrisk udfordring. Det er derfor et plus, hvis du har erfaring og/eller interesse inden for disse områder.

Vores indsats er tilpasset det enkelte menneskes behov, og det betyder at vi ofte samarbejder med borgeren i deres hjem. Vi arbejder tværfagligt og i tæt samarbejde med sagsbehandlere og andre relevante aktører.

Vi har brug for dig, der:

  • Har en sundhedsfaglig- eller socialpædagogisk baggrund
  • Vi er uddannelsessted for Social og Sundhedsassistenter og derfor vil en baggrund som vejleder eller lysten til at ville uddannes til dette være en fordel
  • Har erfaring og/eller interesse for neuropædagogik
  • Har en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang
  • Kan arbejde struktureret i det ustrukturerede – trives i et miljø med fleksibilitet til at få logistikken til at gå op
  • Er kreativ i opgaveløsningen hvor vi samskaber

Hvad kan vi tilbyde dig:

Vi tilbyder 2 stillinger på imellem 32- 37 timer om ugen med fleksibel arbejdstid, hvor du vil have mulighed for at planlægge din egen arbejdstid og tilrettelægge denne i overensstemmelse med borgerens behov. Der vil være mulighed for hjemmearbejde i det omfang hvor det er foreneligt med opgaverne i vores hus.

  • Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid
  • Ekstern supervision hver 6. uge
  • En arbejdsplads med tillid til hinanden - borgere, ledelse og kollegaer
  • En arbejdsplads hvor vi er sammen om at lykkedes og løse.
  • Kompetenceudviklings orienteret arbejdsplads

Center for Trivsel og Netværk består af 2 afdelinger

Vi er i alt 30 kollegaer heraf to afdelingsledere og en centerleder.

De 2 afdelinger beskæftiger sig med henholdsvis Individuelle indsatser og sociale fællesskaber/gruppeindsatser

Individuel indsats:

Støtte og vejledning jf. SEL §82b og §85, samt opsøgende indsats jf. SEL §99.

Sociale fællesskaber og gruppeindsatser:

Uvisiteret aktivitets og samværstilbud jf.SEL §104. Gruppevejledning jf. SEL §82a. Boligsociale indsatser, GIF - idrætstilbud

Vil du med os i vores trivselsbus – du er så hjertelig velkommen. Hvis du ønsker at vide mere, kan du kontakte Marlene Vedde på 26168083 eller mail mav@gentofte.dk.

Ansøgningsfrist d. 16/4

Der afholdes ansættelsessamtale tirsdag d. 23/4 og 24/4

Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Gentofte Kommune stiller krav om at der ved ansættelse indhentes straffeattest.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6020181

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet