Trafikulykke i Gentofte
En 44-årig kvinde fra Gentofte kørte kl. 07.43 med bil på Brogårdsvej mod nordvest i Gentofte. På samme tid krydsede en 32-årig kvinde fra Gentofte fodgængerfeltet ved Gentofte station i nordøstlig retning. Den 44-årige havde tidligere stoppet for andre fodgængere foran den 32-årige, hvilket fik den 32-årige til at tro, at hun også var blevet set.
Da den 44-årige satte bilen i bevægelse, kørte hun frontalt ind i højre side af den 32-årige, som faldt om. En patrulje blev sendt til stedet. Den 32-årige blev kørt til det nærmeste hospital for at blive tjekket. Der er ingen rapporter om personskade.
Stjålne forlygter i Gentofte
En 62-årig mand fra Charlottenlund meldte kl. 14.33, at begge forlygter på hans bil var blevet stjålet. Tyveriet fandt sted mellem mandag den 4.9 kl. 19.00 og tirsdag den 5.9 kl. 08.00.