Grønland har længe været genstand for videnskabelig interesse, og i dette foredrag vil du få indblik i de ekspeditioner, der har formet vores forståelse af Grønlands natur og kultur siden 1700-tallet. Hør om de udfordringer, ekspeditionerne mødte, og de videnskabelige opdagelser, de gjorde. Få også indblik i, hvilke konsekvenser disse opdagelser har haft for Grønlands befolkning, samfund og placering i Rigsfællesskabet og verden.
Aktuel forskning i Grønlands IndlandsisEfter pausen vil foredraget fokusere på den aktuelle forskning i Indlandsisens afsmeltning. Du vil høre om, hvor hurtigt isen smelter, og hvilke konsekvenser det har, når den massive iskappe mister masse. Få indblik i de mekanismer, der både påvirker og påvirkes af Indlandsisen, og dyk ned i landskabet under isen for at forstå de bevægelser i undergrunden, der er drevet af isen. Alt dette har en betydelig indflydelse på det globale havniveau.
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er en del af serien "Offentlige foredrag i Naturvidenskab", arrangeret af Aarhus Universitet i samarbejde med værter i flere byer og støttet af Carlsbergfondet. For mere information om foredraget, billeder og pladsreservation, kan du besøge dette link. Vil du modtage bonusmateriale og tips om kommende foredrag? Følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Praktisk information
Dato: Tirsdag den 11. marts 2025
Tid: Kl. 19:00
Sted: Jægersborg Bibliotek, Smakkegårdsvej 112, 2820 Gentofte
Entré: Fri entré
Målgruppe: Alle
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her