BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tjørnegårdsskolen søger lærere og pædagoger til nyetableret mellemform. Vi søger to lærere og pædagoger eller pædagogmedhjælpere.
Den nye mellemform:
- Består af børn på mellemtrinnet, som i varierende omfang har brug for tydelig struktur og en skærmet ramme om deres skolehverdag
- Skal følge børnene i resten af deres skoletid
- Skal undervise i hele folkeskolens fagrække og kunne tilpasse undervisningen til den konkrete børnegruppe, så de udvikler sig fagligt og personligt
- Skal være den stabiliserende base for en gruppe af børn, som har erfaring med at skolen kan være svær at være i
- Skal indgå i et tæt samarbejde med almenklasserne om evt. brobygning af enkelte elever ud til enkelte fag
Vi forventer at:
- Du har erfaring/ kompetencer fra det specialpædagogisk område eller har stor interesse i området
- Du har et growth mindset og kan indgå i kritisk refleksion over egen praksis – for børnenes skyld
- Du har kendskab til AD(H)D og/ eller ASF
- Du føler dig på hjemmebane i udstrakt undervisningsdifferentiering
- Kan skabe struktur og forudsigelighed i skole og fritid
- Du anser trivsel og læring for at være to sider af samme sag
- Du vil indgå i et forpligtende, professionelt og udviklingsorienteret teamsamarbejde
- Du er uddannet lærer eller pædagog
- Har erfaringer med at lave individuelle handleplaner
- Kan samarbejde tæt sammen med forældre og PPR om børnenes udvikling
Vi tilbyder:
- En skole der er langt i sin pædagogiske udviklingsproces, hvor teams og afdelinger ser muligheder frem for begrænsninger. Vi anser oprettelsen af specialiserede tilbud som vores naturlige næste skridt i denne udvikling
- En skole med udviklingsorienterede, dygtige og kompetente medarbejdere, hvor vi sætter store forventninger og er ambitiøse i forhold til børnenes læring og trivsel. Der lægges vægt på tæt professionelt samarbejde med børn og forældre
- En skole med fokus på arbejdsmiljøet og derfor arbejder med tilstedeværelse, hvor det giver mening både fagligt og socialt
- En skole med mange traditioner
- Et skolevæsen i rivende udvikling
Stillingerne:
- Der vil både være faste og tidsbegrænsede stillinger
- Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid, men vi indgår gerne i dialog om nedsat tid
- Ansættelse snarest muligt eller pr. 1. august 2024
I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der på børne- og ungeområdet skal indhentes børne- og straffeattest. Løn og ansættelse efter gældende regler og overenskomst.
Ansøgningsfrist:
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Ansøgning med bilag skal være skolen i hænde senest d. 16. maj 2024 kl. 12.00. Vi modtager kun ansøgninger via linket, og vi afholder løbende ansættelsessamtaler.
Tjørnegårdsskolen
Brogårdsvej 64
2820 Gentofte
Tjørnegårdsskolen er en folkeskole i Gentofte Kommune for 550 børn med fælles rammer til skole og fritid, hvilket giver gode muligheder for både læring og trivsel. Skolen er opdelt i tre afdelinger med forpligtende teamsamarbejde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032591