BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med værdighed i ældreplejen? Og vil du være en del af en arbejdsplads, hvor vi har godt arbejdsmiljø og samarbejde i fokus. Så er du måske vores nye kollega!
Kompleksiteten i forløb hos borger i eget hjem er steget og det stiller i stigende grad krav til faglighed og fordrer klinisk lederskab hos sygeplejersker. Som sygeplejerske hos os vil du derfor få en central rolle i borgerforløbene.
Vi søger en kollega, der:
- Arbejder sundhedsfremmende, forebyggende og helhedsorienteret
- Har fokus på at understøtte borgernes oplevelse af værdighed
- Trives i et job der rummer både akut, komplekse og rehabiliterende sygeplejeopgaver
- Trives med tovholderrollen i borgerforløbene
- Er nysgerrig og synes det er sjovt at være i en lærings- og forbedringskultur
- Prioriterer et tæt samarbejde med hjemmeplejen – herunder fokus på opgaveoverdragelse til Sosu-assistenter
- Har gode samarbejdsevner bl.a. ift. at planlægge besøg i borgernes hjem i samarbejde med vores planlæggere
- Ser tidstro sundhedsfaglig dokumentation som et vigtigt arbejdsredskab
Til gengæld kan vi bl.a. tilbyde:
- En arbejdsplads hvor vi lægger vægt på at have det rart sammen – hvor godt samarbejde og psykologisk tryghed er en vigtig værdi
- En sygeplejegruppe der prioriterer, at hele gruppen dagligt mødes til frokost
- 20-25 skønne sygeplejekolleger, hvor der er er spredning i alder, kompetencer og erfaring. Vi arbejder sammen i mindre teams for at sikre kontinuitet i pleje og behandling
- En mentorordning og individuelt tilpasset introduktionsprogram
- En arbejdsplads med fleksibilitet, hvor der er blik for balancen mellem arbejds- og privatliv
- Mulighed for faglig sparring
- Mulighed for at udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer
Det praktiske:
Ansættelsesdatoen er den 1. november 2024 eller efter aftale.
Arbejdstiden er fra 7.45 – 15.45 med weekendvagt hver 4. weekend. Ugentlig arbejdstid efter aftale.
Kørekort og autorisation som sygeplejerske er en forudsætning.
Hvis du har spørgsmål eller lyst til at komme forbi til en uformel snak, er du meget velkommen til at kontakte Daglig leder Ida Freia Frederiksen i tidsrummet kl. 8-16.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
I Gentofte Hjemmepleje er vi ca. 400 medarbejdere beskæftiget med pleje, omsorg og praktisk hjælp hele døgnet med borgeren i centrum. Vi er en attraktiv arbejdsplads, hvor der er tid til at udføre opgaver, plads til mangfoldighed og hvor vi løfter hinanden i flok. Sammen skaber vi fremtidens løsninger for borgernes drømme og håb om et selvstændigt og værdigt liv – hele livet.
Gentofte Hjemmepleje er røgfri arbejdsplads.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6101461