Sygeplejerske til dynamisk ortopædkirurgisk afdeling med fokus på udvikling og trivsel

dato

Ønsker du at blive en del af et fagligt stærkt team med fokus på trivsel, høj faglighed og udvikling?
Så har du mulighed for at blive en del af vores engagerede sengeafsnit 825.

Vi søger en sygeplejerske pr. 1. april 2026 eller efter aftale, 32–37 timer ugentligt.

Om os

Vi er et velfungerende sengeafsnit med 34 sygeplejersker, 2 social- og sundhedsassistenter og 2 driftsassistenter.

Et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for at sikre sygepleje af høj kvalitet og gode patientforløb. Derfor arbejder vi målrettet for, at alle føler sig trygge, set og støttet, også når tempoet er højt.

Hver uge modtager vi ca. 70 patienter til planlagt kirurgi i hofte, knæ, skulder og albue. De fleste udskrives samme dag eller dagen efter operationen (gennemsnitlig indlæggelse 1,4 døgn). Det kræver en effektiv, struktureret og samtidig nærværende sygepleje. Vi varetager også plejen af patienter efter revisionskirurgi med behov for længere IV-behandling og indlæggelse.

Vi har høj medarbejdertrivsel, flotte patienttilfredshedsresultater og et tæt tværfagligt samarbejde med læger, fysioterapeuter, sekretærer, portører og afdelinger på tværs af hospitalet.

Sygeplejen hos os

Vores sygepleje tager udgangspunkt i Fundamentals of Care, og for os er det vigtigt, at både patienter og pårørende føler sig trygge og godt behandlet.

Vi arbejder med primær sygepleje, hvor du følger dine patienter gennem hele forløbet og har det samlede overblik over pleje og behandling. Det skaber kontinuitet, tryghed og høj faglig kvalitet.

Du bliver en del af et fællesskab, hvor sparring og refleksion er en naturlig del af hverdagen. Dette understøttes bl.a. af makkerparordning og en psykologisk tryg læringskultur, hvor det er naturligt at bede om og tilbyde hjælp.

Faglig udvikling og karriere

Vi prioriterer din faglige udvikling højt. Derfor har vi udviklet et karriereudviklingsprogram “Karriereveje”, som giver udviklingsmuligheder både i eget og på tværs af afdelingens afsnit. Derudover tilbyder vi:

  • halvårlige kompetencedage
  • interne og eksterne kurser
  • ugentlig tirsdagsundervisning
Afdelingen står samtidig over for nye spændende tiltag og arbejdsgange, hvor du får mulighed for at bidrage til udviklingen af fremtidens patientforløb. Vi har desuden ambitioner om at styrke sygeplejeforskning og udviklingsarbejde i afdelingen.

Vi søger dig, der

  • ønsker at udvikle dig inden for ortopædkirurgisk sygepleje til elektive patienter
  • vægter faglighed, udvikling og kollegaskab højt
  • bidrager til en tryg læringskultur og et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder en grundig og individuelt tilpasset introduktion med mentor over ca. 8 uger, så du bliver tryg og selvstændig i funktionen.

Arbejdstid og vagter

32–37 timer i blandede vagter og arbejde hver 4. weekend.

Vi prioriterer en god balance mellem arbejds- og privatliv. På grund af høj aktivitet skal du dog forvente ca. 6–8 vagter i et 4-ugers rul.

Ansættelsesvilkår

Tiltrædelse: 1. april 2026 eller efter aftale
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Ansøgningsfrist: 15. februar 2026
Samtaler: 18. og 19. februar 2026

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Ida Emilie Brantelid, tlf. 38 67 27 11/ ida.emilie.brantelid@regionh.dk Assisterende oversygeplejerske Liv Hansen, tlf. 38 67 33 56/ liv.lundager.marker.hansen@regionh.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Gentofte Hospital, Gentofte Hospitalsvej, 2820 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8e72c7f8-a189-40ad-9597-83c4e18e4c74

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet