Studentermedhjælp til administrationen på PC Stolpegård

Profilbillede
dato

Psykoterapeutisk Center Stolpegård søger en student til administrationen. PC Stolpegård er en del af Region Hovedstadens Psykiatri (RHP). Administrationen på PC Stolpegård varetager den administrative understøttelse af centret. Vi arbejder med alt fra sekretariatsbetjening til mere praktiske opgaver.

Centret behandler patienter med fx PTSD, angst og personlighedsforstyrrelser, og ligger på Stolpegårdsvej i Gentofte.


Dine opgaver
Du vil indgå i et lille team på i alt 3 medarbejdere, og vores opgaver spænder bredt. Du vil få lov at prøve kræfter med alt lige fra arrangementsplanlægning til rapportskrivning, så som:

  • Medvirke til at bearbejde data på arbejdsmiljøområdet f.eks. rapporter om trivselsdata
  • Planlægge, forberede og bidrage til praktisk afvikling af dialogmøder med patientorganisationer
  • Planlægge sommerudflugt og Stolpegårdsdag
  • Vedligeholdelse af diverse overblik og lister
  • Opdatering og vedligeholdelse af vores intranet, og evt. hjemmeside
  • Diverse ad-hoc opgaver

Hvem du er
Vi forestiller os, at du er godt i gang med en videregående uddannelse, som fx jura, polit., mat. ØK., sociologi eller lignende. Det vigtigste er dog, at du er fleksibel, nysgerrig og imødekommende. Du skal være struktureret af natur. Godt kendskab til IT er en fordel.


Ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 15 timer pr. uge, og vi ønsker, at du kan starte snarest muligt.

Du ansættes som ufaglært i henhold til overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.



Søg stillingen
Du søger jobbet ved at sende din motiverede ansøgning, CV via linket senest tirsdag den 21. maj 2024.

Vi forventer at holde samtaler fredag den 24. maj 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Stolpegårdsvej , 2820 Gentofte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6044348

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet