En 18-årig kvindelig bilist fra Charlottenlund blev anmeldt for spirituskørsel i Gentofte kl. 01.30. Kvinden havde påkørt et helleanlæg på Parkovsvej, og en beredskabspatrulje blev sendt til stedet.
Ved ankomsten konstaterede patruljen, at kvinden havde en promille, som oversteg 0,5. Hun blev efterfølgende sigtet for spirituskørsel.