Solen skinner på Solsiden - bliv pædagog hos os

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset på Solsiden søger en pædagog til børnehaven

Vi søger med lys og lygte efter en fagligt stærk og inspirerende pædagog til vores børnehave med tiltrædelse snarest muligt.

Som pædagog på Solsiden indgår du i det daglige pædagogiske arbejde sammen med stuens øvrige pædagoger. Du har til opgave, at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn, i differentierede fællesskaber, planlægge, iværksætte og gennemføre pædagogiske processer med aktiviteter, der støtter det enkelte barn og børnegruppers læring og udvikling.

Du skal desuden varetage opgaver med at udarbejde børnekompetenceprofiler, motorikvurderinger mv. Ligesom du står stå for afholdelse af forældresamtaler mv. Du indgår i og bidrager til at sikre faglig, kollegial sparring og kvalitet i opgaveløsningen i forhold til det enkelte barn samt for hele børnegruppen.

Relationer og fællesskab er udgangspunktet for vores inkluderende pædagogisk praksis

Vores pædagogiske udgangspunkt er relationer og fællesskab – som danner grundlag for vores inkluderende praksis. Vi arbejder målrettet med social inkluderende pædagogik, differentierede fællesskaber og læringsrum. Vi arbejder med pædagogisk organisering af de daglige aktiviteter og rutiner, for at skabe de bedste rammer for læring. Ligesom vi målrettet arbejder med de fysiske rammers betydning for børnenes læringsrum.

Vores pædagogiske fundament er baseret på ressource og værditænkning. Vi ser derfor i muligheder og succeser frem for begrænsninger. Vi vægter en positiv indfaldsvinkel til hverdagens udfordringer med smil og humor, som en del af fagligheden.

Kandidatkrav

Vi søger dig, som brænder for at være med til at skabe de bedste deltagelsesmuligheder for alle børn, i trygge og forudsigelse rammer. Dig, som ser værdien i at være med til at udvikle læringsmiljøer med afsat i deltagelsesmuligheder, børneperspektivet og den pædagogiske læreplan. Dig, som har en reflekterende og anerkendende tilgang til børn, forældre og dine samarbejdspartnere.

Vi søger dig, som vægter teamsamarbejde højt, og som sætter en ære i at få pædagogik, inklusion og organisering til at gå op i en højere enhed, så det bliver praksisnært og nærværende. Dig, som har noget på hjerte som pædagog og som brænder for at arbejde i en almen pædagogisk ramme.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et spændende pædagogisk højt fagligt og ambitiøst miljø
  • Et hus med plads til refleksion og faglig udvikling
  • Fantastiske muligheder for at arbejde med natur og udeliv
  • Kvalitetssikring og udvikling af det pædagogiske arbejde
  • En institution med god balance mellem traditioner og nytænkning
  • Som kompetencecenter får institutionen tilført flere ressourcer i form af flere uddannede pædagoger
  • Et hus hvor kompetence- og udviklingsarbejde er i højsædet
  • Efter/videreuddannelse
  • Mulighed for fleksible arbejdsrammer, fx 4 dags arbejdsuge.

Rammerne på Solsiden:

Solsiden har til huse i et nyere stort lyst og rummeligt hus med plads til fysisk udfoldelse og spændende legemiljøer. Vi har en dejlig stor naturlegeplads med mange udfoldelsesmuligheder bl.a en stor bålplads. Vi er et kommunalt dagtilbud med ca. 76 børn i alderen 0-6 år, fordelt på 2 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Vores kompetencecenter er normeret til at modtage 6 børnehavebørn, indenfor autismespektret.

Yderligere oplysninger

Du kan læse mere om Jægersborg Børnehus på vores hjemmeside: www.jb.aula.dk

Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst.

I Gentofte Kommune er der en generel politik om at der på børne- og ungdomsområdet skal indhentes straffeattester

Ansøgning skal fremsendes elektronisk via nedenstående link

Ansættelsessamtalen finder sted løbende.

Spørgsmål

Har du spørgsmål vedrørende stillingen eller lyst til at se huset, så kontakt

Tanja Koch

Daglig leder på afd. Solsiden
ttk@gentofte.dk
Telefon: 39903002

Mobil: 24223093

Ansøgning:
Send din ansøgning elektronisk ved at klikke på knappen "Gå til ansøgningsformular".

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976774

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet