BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at hjælpe psykisk sårbare mennesker til meningsfuld beskæftigelse? Har du øje for gammelt guld og genbrug? Og har du hænderne rigtigt skruet på og hjertet det rette sted?
Vi søger en socialpædagog til en 34 timers stilling per 1. april 2024 i vores beskæftigelsestilbud iGenbrug. Stillingen er tidsbegrænset og løber frem til d. 31. december 2024 med mulighed for forlængelse.
IGenbrug er en arbejdsplads for mennesker med psykisk sårbarhed og/eller særlige behov, der modtager førtidspension. I iGenbrug kan borgerne arbejde og opkvalificere sig i trygge rammer med støtte fra socialpædagoger. iGenbrug driver en genbrugsbutik og bemander et hus på genbrugsstationen i Gentofte Kommune, hvor kommunens borgere kan donere effekter til genbrugsbutikken.
Dine opgaver
Din primære opgave bliver at lede, organisere og fordele arbejdet og støtte og coache borgerne i deres arbejde. En mindre del af dit arbejde vil omfatte dokumentationsarbejde. Borgerne i iGenbrug varetager en bred vifte af opgaver så som at bemande huset på genbrugsstationen, transportere effekterne fra genbrugsstationen til butikken, rengøre og klargøre effekterne, betjene kunder i butikken mv.
Du vil i det daglige komme til at arbejde tæt sammen med tre andre pædagoger i et lille team. Du skal være indstillet på en uforudsigelig hverdag, hvor det er godt at være omstillingsparat og kunne tænke kreativt.
Vi lægger stor vægt på at skabe rammer for udvikling og læring hos borgerne både i det daglige og to gange om året til en hel kursusdag, hvor vi tilbyder borgerne forskellige fagspecifikke og tværfaglige kurser.
Vi fragter varer fra Gentofte Genbrugsstation til butikken to til tre gange om ugen. Du skal derfor være indstillet på, at arbejdet til tider kan være fysisk krævende.
En fantastisk arbejdsplads!
iGenbrug er en del af Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC) i Gentofte Kommune, som fire år i træk er kåret til Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads. Vi har en 90 % ledelsesløs organisering, et stærkt fællesskab, en høj faglighed og en høj grad af tillid til hinanden. Vi har højt til loftet, og som medarbejder har du stor indflydelse både på dit daglige arbejde og organisationen som helhed. Du er fx med til at udtænke organisationens strategi, styre økonomien og rekruttere nye medarbejdere. Samtidig har vi rigtig gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse og har eksterne oplægsholdere tre gange om året til fælles læring.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet pædagog og gerne har erfaring med mennesker med psykisk sårbarhed
- Er rummelig, tålmodig og kan arbejde med mennesker, der kræver særlig støtte og motivation
- Er struktureret og kan skabe struktur for borgerne i deres arbejde
- Er ansvarlig, har økonomisk tæft og overblik over daglig drift af en virksomhed
- Er engageret, har overskud og godt humør
- Har gode skriftlige kompetencer
- Har kørekort.
Vi tilbyder til gengæld:
- En dynamisk, spændende og attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø
- Masser af indflydelse på dit daglige arbejde og rig mulighed for faglig sparring og udvikling
- En sjov og afvekslende arbejdsdag i selskab med mange forskellige mennesker
- Fagspecifik supervision
- En arbejdsplads der tror på, at alle mennesker kan udvikle sig, og som har stort fokus på læring
- En arbejdsplads med et højt fagligt niveau, der vil sætte nye standarder for arbejdet med målgruppen.
Arbejdstid
Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne mellem kl. 8.00 – 16.00. Derudover vil der være enkelte aftenarrangementer.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold efter SL’s overenskomst for socialpædagoger. Det er en del af Gentofte Kommunes personalepolitik, at der skal indhentes straffeattest ved ansættelsen.
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 9.
Læs mere om iGenbrug på www.nextjob.dk
OBS: Troels Malthe Pedersen kan ikke kontaktes i uge 7.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979298