Socialpædagog - Social og Sundhedsassistent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger dig der vil arbejde med skønne børn og unge med funktionsnedsættelser.

Camillehusene søger nye kollegaer 30-37 timer pr. uge til dag-, aften- og weekendvagter.

Camillehusene indskriver nye børn og derfor søger vi dig, der vil arbejde med børn og unge med funktionsnedsættelser, har mod på at udvikle den specialpædagogiske praksis i Camillehusene og kan lide at arbejde udenfor normal arbejdstid.

Hvad er du med til at skabe?
Du er med til at gøre Camillehusenes børn og unge til en del af verden, når vi besøger biblioteket, går i teateret eller deltager i Royal run, samt hver dag samarbejder med skoler, forældre, hospitaler, læger og kommuner og mange andre.
Du skaber struktur og forudsigelighed og styrker vores børn og unges medbestemmelse og selvstændighed, og du er med til at skabe et kærligt hjem med høj faglighed, som tager udgangspunkt i vores fire hjørnesten i vores vision for Camillehusene:

Vi gør verden til en del af Camillehusenes børn og unges liv
Camillehusenes børn og unge oplever omsorg og udvikling
Vi lærer af de beslutninger vi træffer
Vi gør det sammen

Om dig
Du er uddannet Pædagog eller Social og Sundhedsassistent. Du har et drive og engagement, der gør, at du vil lære samt lære fra dig og bidrage til udviklingen af et velfunderet hjem for børn og unge, med gode muligheder for at forme den rivende udvikling. Du trives i et job, hvor forandring er et vilkår.

Hvordan ser hverdagen ud?
Camillehusene er en døgninstitution for op til 22 børn og unge i alderen 0 - 23 år. Vi er opdelt i tre huse. Vi har pædagoger, social- og sundhedsassistenter, pædagogmedhjælpere og en sygeplejerske ansat. Husene deler aktiviteter og erfaringer på tværs, samt fælles retningslinjer, hvilket giver god synergi og viden på tværs. Børnene og de unge har alle multiple funktionsnedsættelser og nogle har også diagnoser inden for autismespektret, og nogle har epilepsi. De har alle omfattende behov for special- og sundhedsfaglig støtte til at sikre trivsel, udvikling og et godt børne- og ungeliv. Alle børn og unge går i dagtimerne i eksterne specialskoler eller dagtilbud.
Nogle af vores børn og unge sidder i kørestol og skal liftes, nogle har sonde og andre bruger hjælpemidler som jogger, gangstativ, m.m.

Stillingens indhold

  • Vi er kontaktpersoner i samarbejde med en kollega for op til 2 børn.
  • Vi har et tæt samarbejde med de pårørende.
  • Vi har tværfagligt samarbejde med skoler, dagtilbud o.m.a.
  • Vi bruger det særlige i den personlige omsorg som pædagogisk redskab.
  • Vi baserer vores pædagogiske tilgang på Low Arousal og neuropædagogik.

Hvad får du?
Vi er et hjem og en arbejdsplads med høj faglighed og med fokus på det pædagogiske, plejen og det sundhedsfaglige. Vi bruger ekstern supervision til at gøre dig dygtigere, og du vil gennem arbejdet få stor indsigt i et komplekst fagligt område. Dette er eksempelvis børn og unge uden sprog, udfordrende somatiske lidelser, sjældne diagnoser, forældresamarbejde og samarbejde omkring både det sundhedsfaglige og det specialpædagogiske.

Dine kolleger og ledelse
Du vil møde fagligt stærke og velfunderede kolleger, der brænder for deres arbejde og alle har vores børn og unge for øje.
Dine fremtidige kolleger holder af faglige diskussioner og sparring, og vil rigtig gerne have dig med.

Ledelsen består af tre daglige ledere og en forstander. Ledelsen prioriterer at tage sig tid til medarbejderne og giver plads til ideer. Ledelsen har tillid til medarbejderne og de beslutninger de træffer.

Arbejdstid
Camillehusene er en døgninstitution, derfor vil din arbejdstid være fordelt på alle ugens 7 dage, med weekendarbejde hver anden weekend. Arbejdstiden ligger hovedsageligt mellem kl. 13.30 og 23.

Praktisk information
Vi afholder samtaler løbende og ansætter løbende.

Løn og ansættelse
Lønnen følger gældende overenskomst og bliver forhandlet med relevant faglig organisation. Der indhentes referencer efter aftale samt børne- og straffeattest.

Har du spørgsmål vedr. stillingen er du meget velkommen til at ringe eller skrive til Forstander Flemming Klein, telefon 23317610 eller via mail til flk@gentofte.dk.

Ansøgningsfrist: Løbende

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966082

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet