Vi skal sige farvel til en god kollega gennem de sidste 6 år, der skal ud og søge nye erfaringer andet sted i psykiatrien, og vi har derfor en ledig fast stilling i vores team for personlighedsforstyrrelser. I teamet varetages dels behandling af emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, dels behandling af ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse.
Stillingen er til besættelse fra den 1. januar 2026.
Derfor skal du søge en stilling hos os Vi er et engageret og erfarent behandlerteam med høj psykoterapeutisk faglighed. Du bliver en del af Psykoterapeutisk Center Stolpegård, som er specialcenter for psykoterapi i Region Hovedstadens Psykiatri. Vi har en forskningsenhed, hvor fokus er forskning i psykoterapi og udvikling af den psykoterapeutiske behandling.
Ambulatoriet for Personlighedsforstyrrelser & PTSD Ambulatoriet består af i alt 24 ansatte og er tværfagligt sammensat af læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Bortset fra lægerne, så arbejder alle faggrupper med samme kerneopgave – nemlig behandling af vores patienter.
Ambulatoriet er opdelt i 2 teams:
- Team 1 varetager behandling af personlighedsforstyrrelser på hovedfunktions- og regionsfunktionsniveau. Vi behandler patienter med emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderlinetype (EUP) og ængstelig evasiv personlighedsstruktur (ÆEP). Vi er metodisk solidt forankrede i mentaliseringsbaseret terapi (MBT). I behandlingen af ÆEP-patienterne kombinerer vi MBT med metakognitiv interpersonel terapi (MIT).
- Team 2 varetager behandlingen af PTSD og behandlingstilgangen er prolonged exposure (PE) og traumefokuseret kognitivt adfærdsterapi (TF-KAT).
Dine arbejdsopgaver
- Varetage indledende vurderinger og individuelle samt gruppebaserede psykoterapeutiske forløb
- Psykoedukation som en del af behandlingen
- Deltage i behandlingskonferencer og bidrage til tværfaglig sparring
- Udarbejde epikriser, statuserklæringer og øvrig behandlingsdokumentation
- Indgå i netværksarbejde og aktiviteter med pårørende
Dine kompetencer
- Du har erfaring fra hospitalspsykiatrien og gerne en bred psykiatrisk baggrund.
- Du er uddannet psykolog med psykoterapeutisk erfaring i arbejdet med psykiatriske patienter – gerne med kendskab til mentaliseringsbaseret terapi.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med behandling af mennesker med personlighedsforstyrrelser og kendskab til ambulante pakkeforløb i psykiatrien.
- Du er fagligt stærk og engageret, trives i et arbejdsfællesskab med fokus på udvikling af behandling, samarbejde og arbejdsgange, og du kan arbejde selvstændigt og robust med patienter med komplekse problemstillinger og traumer.
- Du har interesse for psykosocial rehabilitering og recovery – og vigtigst af alt brænder du for et arbejde, hvor psykoterapi er din kerneopgave.
Stolpegård tilbyder En spændende arbejdsplads, stort engagement, og hvor faglighed prioriteres højt. Der tilbydes kontinuerlig supervision i teamet med deltagelse af de forskellige faggrupper. Hver 14. dag er der intern supervision, hvor 2 kollegaer med specialistuddannelser i MBT er faste supervisorer. Desuden er der monofaglig supervision på indledende vurderinger hver 14. dag hos specialpsykologen.
Vi vægter supervision og oplæring i det metodiske højt og har 4 gange årligt dage med ekstern supervision med førende kræfter inden for området. Vi afholder faglitterært forum ca. hver anden måned, hvor MBT er omdrejningspunktet. Behandlingen understøttes desuden gennem vores forskningsenhed.
Vi har en god kantineordning og prioriterer at spise sammen. Vi har møder på tværs af huset, så der etableres et bredere fællesskab.Der er en fælles faglig Stolpegårdsdag en gang om året og en årlig sommerudflugt. Vi har et kulturudvalg der inviterer til fælles aktiviteter.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. januar 2026 eller hurtigst muligt.
Arbejdstiden tilrettelægges i hverdage mellem 8.00-18.00.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Interesseret? Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Afsnitsleder Nana Jannerup, socialrådgiver tlf. 38 64 53 95, mail: Nana.jannerup@regionh.dk
- Specialpsykolog Dorte Bundgaard Andersen tlf. 38 64 54 14, mail: Dorte.bundgaard.andersen@regionh.dk
Ansøgningsprocedure Sammen med din ansøgning og CV bedes du sende kopi af relevante uddannelsesbeviser.
Søg stillingen via link senest den 2. november 2025.
Vi planlægger at afholde ansættelsessamtalerne tirsdag den 11. november 2025.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Om Psykiatrisk Center Stolpegård Psykoterapeutisk Center Stolpegård varetager ambulant psykoterapeutisk behandling af voksne med ikke-psykotiske psykiske lidelser. Centret er opdelt i 3 ambulatorier samt Forskningsenhed og Kompetencecenter for Psykoterapi. Ambulatorierne er: Ambulatorium for Angst og tvangstilstande (OCD), Ambulatorium for Personlighedsforstyrrelser og Traumer samt Ambulatorium for Psykoterapeutisk Udvikling for patienter med en ikke-psykotisk dobbeltdiagnose. Centret huser desuden KAG Sekretariat, Forskningsenhed og Sekretariat for Behandlingseffekt. Alle ambulatorier bliver understøttet af vores sekretariater.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Stolpegårdsvej , 2820 Gentofte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/450e91c8-e936-42f8-b87b-bec706824443