Projektleder til spændende og alsidige smedeprojekter hos Emil Nielsens Smedeværksted A/S

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Emil Nielsens Smedeværksted A/S er grundlagt i 1893 og 100% ordreproducerende. Vi fremstiller kun unikaer og vores projekter spænder fra kulturarv til rumteknologi. Vi fremstiller alt fra inventar i messing til stålkonstruktioner. Desuden er vi eksperter i restaureringsarbejder. Vores kunder er private, slotte, kirker, styrelser, entreprenørfirmaer og fonde med flere. Ved Emil Nielsens Smedeværksted A/S værnes om at videreføre det ældgamle håndværks bedste traditioner, dog hele tiden i balance med indføringen af de nyeste teknologier. Vi er ca.30 fagligt stolte medarbejdere med kontorhund og med en frisk, men hjertelig omgangstone. Ånden hos Emil Nielsens Smedeværksted er præget af værdier som ansvarlighed, ærlighed og ordentlighed.    Vi har altid mange lærlinge, da vi sætter en ære i at videregive vores fags traditioner til de kommende generationer. 

 

STILLINGEN:

Som projektleder ved Emil Nielsens Smedeværksted A/S får du ansvaret for egne projekter fra start til slut, men har løbende sparring med de øvrige projektledere samt Smedemesteren. 

Dine opgaver vil primært være tilbudsgivning, indkøb, møder med kunde/rådgiver, projektering, opmåling, tegning, kvalitetssikring, samarbejde med underleverandører, tilsyn på værkstedet samt montageplanlægning og tilsyn. 

DINE KVALIFIKATIONER:

 

·         Du har en smedefaglig baggrund eller har relevant erfaring fra metalindustrien eller byggebranchen.

·         Du har erfaring med tilbud/tilbudsgivning og/eller er konstruktøruddannet, maskinmester eller ingeniør.

·         Du har god tegningsforståelse og gerne erfaring med AutoCAD og/eller Inventor. 

·         Du er struktureret og god til at koordinere/planlægge.

·         Du kan bevare overblikket på en travl arbejdsdag.

·         Du kan prioritere, når der er mange opgaver.

·         Du er positiv og imødekommende og er god til at håndtere udfordringer og er løsningsorienteret.

·         Du kommunikerer klart og tydeligt på dansk i både skrift og tale. 

·         Du har kørekort.

 

Da vi har opgaver for Slots- og Kulturstyrelsen er det et krav, at du har ren straffeattest og kan blive sikkerhedsclearet af PET.

 

VI TILBYDER:

Et spændende og meget alsidigt job på et værksted med fokus på mennesker og samarbejde, hvor du hele tiden vil blive udfordret fagligt. 

Fuldtidsstilling.

Fast løn efter kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring.

Tiltrædelse efter aftale.

 

 

 

Sådan ansøger du

Ansøgning sendes til Marie Louise Moore - mlm@smedevaerksted.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Emil Nielsens Smedeværksted A/S, Mesterlodden 33, 2820 Gentofte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6146145

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet