Pædagog til specialinstitution: Skab trivsel og udvikling hos børn på spektret hos Troldemosen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en pædagog i topfart med autistisk sans for børn på spektret? Troldemosen søger dig!

Vil du være en del af et stærkt tværfagligt team, der hver dag arbejder for at gøre en forskel hos børn med autisme? Og kan du se dig selv navigere i en omskiftelig hverdag, hvor tålmodighed, tempo og god energi er et must?

Velkommen til Troldemosen

Børnehuset Troldemosen er en specialinstitution under Gentofte kommune med plads til ca. 40 børn. Vores børn er i alderen 0 – 7 år og de har alle en varig funktionsnedsættelse. Du vil med et job hos os indgå i et stærkt fagligt og engageret hus, hvor pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæder og psykologer arbejder side om side for at skabe den bedste hverdag for vores børns trivsel og udvikling.

”Det er en stor faglig og personlig motivation at gå på arbejdet i Troldemosen. Jeg bliver udfordret fagligt på daglig basis, både af de meget komplekse og skønne børn vi har, men også i den sparring jeg har med mine nære kollegaer og det tværfaglige team.” (Linda, pædagog hos Mumi)

Om jobbet

Vi søger en energisk og jordnær pædagog til fastansættelse i vores fantastiske specialinstitution. Du vil som pædagog blive en del af det faste team hos Mumitroldene.

Mumitroldene består af seks skønne og højenergiske børn i alderen 4-7år. Børnene er alle diagnosticeret med infantil autisme, mental retardering og/eller ADHD. Fælles for dem er et meget begrænset sprog, sansemæssige udfordringer, samt et stort behov for voksen støtte og guidning.

Du vil som pædagog blive en del af en pædagogisk hverdag, med fokus på nærvær med børnene, tid til dokumentation, diverse møder og faglig sparring med det nære team.

Hos os kan du regne med

  • At du får en varieret og meget anderledes hverdag med vind i håret, smør på tøjet og gode grin med både børn og kollegaer.
  • At din tålmodighed og dit temposkift bliver motioneret dagligt, på en måde hvor du kan udfordre og udvikle dig selv sammen med teamet såvel som med børnene.
  • At din kaffe altid når at blive kold inden du får tid til at drikke den, da enhver stille stund ofte ser sig slået af en god spontan leg, en klatrertur på hylderne, en tissekonkurrence i tumlerummet eller andet sjov.
  • At der altid er et stærkt og engageret team og ledelse bag dig.

Vi forventer ikke

  • At du tidligere har arbejdet med børn på spektret eller med andre diagnoser, men det vil være en fordel.

Vi forventer derimod

  • At du trives i en skæv og anderledes hverdag i et meget omskifteligt tempo.
  • At du er nysgerrig og har gåpåmod.
  • At du kan være rolig og nærværende, selvom planerne og børnenes dagsform ændrer sig.
  • At du både kan være tålmodig og vente på børnenes initiativ. Og på samme tid være nysgerrig og kreativ til at komme på nye initiativer der understøtter børnenes trivsel og udvikling.
  • At du både kan være sammen med børnene i stilhed, når de har behov for det og at du kan tolerere en hverdag med et til tider højt støjniveau.
  • At du har mod på at være alene med vores 1:1 børn såvel som have ansvaret for flere børn på samme tid.
  • At du kan se det inspirerende og udviklende i at sparre med dine kollegaer i hverdagen om stort og småt.

Timetal og arbejdstid
37 timer pr. uge. Vores åbningstid er kl. 8-17 mandag til fredag. Der vil være møder og administrative timer til kl. 19 hver anden tirsdag, hvor du her får ekstra mulighed for at fordybe dig med dine nærmeste kollegaer. Ligeledes vil der være årligt være ca. 5 fællesmøder, 2 børnefester, 2 forældremøder og to temalørdage, som ligger om aftenen/weekenden

Er du interesseret?

Har du brug for flere oplysninger, kan du kontakte daglig leder i Troldemosen Rosi Eksing på tlf. 21 24 31 09. Du kan også besøge https://troldemosen.dk/ og se mere om Troldemosen

Løn og ansættelse

Følger gældende overenskomst og bliver forhandlet med BUPL. Der indhentes straffe­attest, børneattest og referencer før ansættelse.

Ansøgning:

Der er ansøgningsfrist onsdag den 14/8-24. Vi holder samtaler den 20/8-24

Send din ansøgning elektronisk ved at klikke på knappen "Gå til ansøgningsformular".

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6076000

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet