Pædagog til Solstrålens vuggestue

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pædagog til Børnehuset Solstrålen afd. Nord.

Den selvejende institution Børnehuset Solstrålen afdeling Nord, søger en uddannet pædagog 35 til 37 timer om ugen, til vores vuggestue. Vi er åbne for ansættelse på et andet timetal.

Måske du synes at mødet med menneskerne i institutionen er vigtigt?
Ring og aftal et møde med dagtilbudsleder Janek på 40266955, eller souschef Kathrine Hemmingsen på 51442425, så kan vi tage en snak som supplement til din eventuelle ansøgning. Vi kan også snakke eventuelle ønsker til timeantal og løn.

Hvad tilbyder vi

  • God og tryg opstart. Du vil blive tildelt en kollega som vil sørge for at du bliver godt introduceret for vores hus, og dit introforløb vil også blive planlagt sammen med ledelsen. Det er vigtigt for os, at du får en god opstart.
  • Godt kollegialt samarbejde i vuggestuen og med børnehaven.
  • Gode efteruddannelsesmuligheder. Gentofte kommune tilbyder kurser i mange forskellige temaer, med relation til vores pædagogiske arbejde. Derudover har kommunen også udbudt flere uddannelser på diplom niveau.
  • Stærke faglige fællesskaber, på tværs af stuerne.
  • Et godt arbejdsfællesskab hvor der er plads til forskellighed, samt tillid og rummelighed til at komme til udtryk og prøve gode ideer af.
  • En arbejdsplads med masser af mulighed for pædagogisk udvikling.
  • Et job med mening og som giver muligheder for pædagogiske udfoldelser, gennem medbestemmelse og planlægning.

Vi leder efter en pædagog som vil noget på børnenes vegne, til vores vuggestue gruppe. Vuggestuen arbejder allerede godt sammen på tværs, og vi mener at vi løfter opgaven bedst i fællesskab. Der er kort fra tanke til handling, og vi nyder at arbejde med vores struktur og planlægning i fællesskab.

Afdeling Nord er et mellemstort hus, med plads til 22 vuggestuebørn fordelt på to stuer, samt 40 børnehavebørn ligeledes fordelt på to stuer. Vi har mange gode aktivitetsrum i huset, og mener selv at vores læringsmiljø understøtter barnets udvikling på alle læreplanstemaer.

På din kommende stue er der i forvejen en pædagog, en erfaren pædagogisk assistent samt 10 fantastiske tumlinger. Derudover har vi en ”flyver” i vuggestuen, som hjælper på begge stuer.

I den samlede vuggestue er der i alt to pædagoger, samt tre pædagogiske assistenter og en medhjælper. Vi synes at dette giver gode muligheder for at skabe et godt pædagogisk fundament for alle.

Hvis du finder dig godt til rette med at have høj indflydelse på din egen hverdag, gerne vil sætte din faglighed i spil, vil arbejde i et stærkt fagligt fællesskab og synes at efteruddannelse kan være spændende, så har vi den helt rigtige stilling til dig.

Vuggestuen arbejder med ”Vi lærer sammen” (VLS) som er et forskningsforankret projekt. ”Vi lærer sammen” er med til at understøtte barnets sproglige udvikling, og er en systematik som vi kan læne os op ad, i dagligdagen. Grundig oplæring vil finde sted, og Gentofte kommune tilbyder introduktionskurser i metoden.

Om du er nyuddannet eller erfaren inden for dit fag, betyder ikke så meget. Men vi ser gerne at du vil noget med dit pædagogiske arbejde, måske endda har en ”profil” eller noget du særligt brænder for.

Samtidigt håber vi at du vil være med til at skabe det gode arbejdsmiljø, og ser gerne at du vægter det gode arbejdsmiljø højt. For os er det vigtigt, at arbejdspladsen er et rart sted at være, hvor der er plads til faglig nysgerrighed og vi kan lære af hinanden.

Solstrålen består også af afd. Syd, som ligger tæt på. Du får din base i afd. Nord, og det er kun i meget sjældne tilfælde det er nødvendigt at hjælpe hinanden. Afd. Syd består af en vuggestue gruppe og en børnehave gruppe, og er derved et mindre hus.

Børnehuset Solstrålen ligger i et smukt villakvarter i Jægersborg i Gentofte. Vi er lokalt forankrede, og en del af nærmiljøet. Vores lokalområde byder på masser af ture. Vi ligger tæt på offentlig transport, boldbaner, sø, mose og skov.

Vi vil gerne være kendt som et sted med omsorgsfulde voksne, der understøtter børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi vil gerne have flere forskellige faglige perspektiver i spil, og forsørger aktivt at rekrutterer mangfoldigt.

Du skal være med til at understøtte det gode børneliv i tæt samarbejde med dine kollegaer. Da vi er en integreret institution, skal du kunne se dig selv arbejde i hele huset. Vi ønsker at arbejde målstyret, og fagligheden skal skinne igennem det vi foretager os. Derfor arbejder vi metodisk med vores læringsmål, angivet i den styrkede læreplan.

Hvem er du

  • Du skal kunne arbejde struktureret, og have lyst til at deltage i planlægning af dagligdagen.
  • Du er forankret i din faglighed, og vil gerne tilbyde vores børn stærke læringsmiljøer.
  • Du vil noget med din pædagogiske praksis.
  • Du er rammesættende, men udlever dette på en anerkendende facon.
  • Du kan eller er villig til at lære, at udarbejde handleplaner og omsætte disse i dagligdagen.
  • Du vil samarbejde med dine kollegaer på tværs, og være med til at bibeholde det gode samarbejde.

I Gentofte arbejder vi med hjernen og hjertet, som du vil blive introduceret for.

Andet timetal og opstartstidspunkt kan aftales.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Vi håber at du har lyst til at søge stillingen, og være vores nye kollega. Hvis du er blevet nysgerrig på stillingen, er du meget velkommen til at ringe til dagtilbudsleder Janek Lewalski på telefon 40266955, eller Kathrine Hemmingsen på telefon 51442425

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990149

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet