Nyt fra Gentofte i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Gentofte er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Brand i lejlighed, Hillerød

Klokken 09.09 kom en anmeldelse om, at der var brand i en lejlighed på Østervang. En 56-årig mandlig beboer fik brandskader på hænderne, da han forsøgte at slukke ilden og måtte efterfølgende køres til behandling for skaderne og for røgforgiftning. Det er endnu ikke klarlagt, hvordan branden opstod.

 

Bortvist fra butik, Hillerød

En 45-årig mand fra Hillerød blev klokken 10.15 bortvist fra Netto på Skansevej, hvor han havde opført sig utilbørligt over for en medarbejder og efterfølgende nægtede at forlade forretningen.

 

Værktøj stjålet fra bil, Smørum

Mellem lørdag eftermiddag og mandag formiddag klokken 10 er der stjålet diverse el-værktøj og batterier fra en varebil, som stod i Irishaven. Tyven har skåret hul i bilens sidedør for at skaffe sig adgang til tingene.

 

Sigtet for butikstyveri, Kgs. Lyngby

En 36-årig kvinde fra København blev mandag eftermiddag klokken 13.38 taget for butikstyveri i Magasin, hvor hun havde stjålet flere tasker. Kvinden blev sigtet for tyveriet.

 

Stjal champagne, Gentofte

Mandag eftermiddag klokken 14.20 stjal en 51-årig mand uden fast adresse en flaske champagne fra Superbrugsen på Vangede Bygade. Manden blev sigtet for forholdet.

 

Forsøgte at stjæle kaffemaskine, Gentofte

En mand skubbede klokken 14.30 mandag eftermiddag til en medarbejder i El-giganten, da han forsøgte at slippe afsted fra forretningen med en kaffemaskine uden at betale. Det lykkedes dog ikke manden, at få kaffemaskinen med sig. Han blev sigtet for forsøg på røveri.

 

Kørte galt på parkeringsplads, Slangerup

Mandag kl. 22.17 indløb der en anmeldelse om, at en kvinde, der måske var påvirket af spiritus, var kørt fra en adresse på Kongensgade i Slangerup. Under samtalen med vagtcentralen kørte kvinden galt på en parkeringsplads foran anmelderen. En patrulje rykkede ud til stedet, hvor den 70-årige kvindelige fører af bilen blev anholdt for spirituskørsel. Kvinden fik udtaget en blodprøve for at den præcise promille kan fastlægges. 


Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi