Nyt fra Gentofte i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Gentofte er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Jakke stjålet fra bil, Charlottenlund

Mellem klokken 13.00 lørdag eftermiddag og klokken 07.30 søndag morgen er der stjålet en jakke fra en bil, som holdt i Damtofte Sdr. Stræde. Tyven har knust en rude for at skaffe sig adgang til bilen, og tyveriet blev anmeldt søndag formiddag klokken 10.30.

 

Bilist i solouheld, Frederiksværk

Søndag formiddag klokken 11.16 kørte en bilist glat i et solouheld på Frederikssundvej. Ifølge et vidne skete uheldet som følge af, at bilisten talte i mobiltelefon under kørslen. Den pågældende bilist kom dog ikke alvorligt til skade ved uheldet og stak efterfølgende af fra stedet.

 

Kvinde måtte med i detentionen, Hillerød

En 46-årig kvinde var søndag eftermiddag så beruset, at en patrulje skønnede, at hun ikke var i stand til at tage vare på sig selv, da de klokken 14.20 traf hende i Østervang. Kvinden blev derfor taget med til politigården, hvor hun blev sat i detentionen. Kvinden blev løsladt igen klokken 23.05. 

 

Sigtet for spirituskørsel, Kgs. Lyngby

Søndag eftermiddag klokken 14.50 kom en anmeldelse om, at en muligt alkoholpåvirket kvinde var kørt ind i en bil i Eremitageparken. En patrulje kørte til stedet, og da en alkometertest viste, at kvindens, en 60-årig fra Kgs. Lyngby, promille var højere end tilladt, blev hun sigtet for spirituskørsel og taget med på hospitalet. Her blev der taget en blodprøve fra hende for at fastlægge hendes nøjagtige promille til brug for den videre behandling af sagen. Der skete i øvrigt ingen personskade ved påkørslen.

 

Sigtet for narkokørsel, Gentofte

En 50-årig mand fra Fåborg blev klokken 19.10 søndag aften standset, da han kom kørende ad Brogårdsvej, mens han røg en joint. Manden blev sigtet for narkokørsel og taget med på hospitalet for at få udtaget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige påvirkningsgrad.

 

Mand skabte uro, Helsingør

Søndag aften klokken 22.06 kom en anmeldelse om, at en mand skabte uro i Stjernegade. Her gik han rundt med en flaske i hånden, mens han råbte og skreg. En patrulje kørte til stedet og sørgede for, at manden, en 42-årig fra Køge, blev sat på et tog, så han kun komme hjem.

 

Sigtet for narkokørsel, Charlottenlund

Kort efter midnat blev en 21-årig mand fra Gentofte standset, da han kom kørende ad Hans Edvard Teglers Vej. En narkometertest viste, at den 21-årige havde sat sig bag rattet, selvom han var påvirket af cannabis. Han blev sigtet for narkokørsel og taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal vise den 21-åriges nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre behandling af sagen.

 

Alkohol- og narkopåvirket bilist uden kørekort, Frederikssund

Det blev til tre sigtelser, da en patrulje klokken 00.20 natten til mandag standsede en 43-årig mand fra Jægerspris, som kørte ad Østergade. Manden blev sigtet for narkokørsel, spirituskørsel og for at køre bil, selvom han var frakendt førerretten. Han blev taget med på hospitalet for at få udtaget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige promille og påvirkningsgrad til brug for den videre behandling af sagen.

 

Sodavand og kontanter stjålet, Frederikssund

Mandag morgen klokken 05.50 blev det anmeldt, at der i løbet af weekenden har været indbrud i en kontorbygning på Højskolevej. Her har gerningspersonen knust en rude og stjålet sodavand samt kontanter.

 

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi den 1.-7. august 2022.

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi