Nyt fra Gentofte i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Gentofte er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Kørte uden kørekort, Ølsted

En 28-årig mand fra Ølsted blev kl. 7.10 sigtet for at køre bil uden kørekort på Gydebakken i Ølsted.

 

Færdselsuheld, Slangerup

En 54-årig kvindelig bilist fra Slangerup holdt kl. 7.31 stille før venstresving i krydset Møllevangen-Roskildevej i Slangerup. Da kvinden satte i gang påkørte hun en 53-årig kvindelig cyklist, der cyklede ad dobbeltrettet cykelsti i nordøstlig retning. 

 

Færdselsuheld, Farum

En 28-årig kvindelig bilist fra København kørte ad Bistrupvej i vestlig retning og skulle svinge til venstre på Hillerødmotorvejen i sydlig retning, hvor hun påkørte en 38-årig kvindelig bilist fra Farum, der kørte ad Slangerupvej i østlig retning. Ingen melding om personskade. 

 

Sigtet for hash, Farum

En 30-årig mand fra Farum blev kl. 10.48 sigtet for besiddelse af en mindre mængde hash ud for Paltholmterasserne i Farum. 

 

Stjal otte kalvemørbrad, Charlottenlund

Slagteren i Meny i Charlottenlund anmeldte kl. 11.01, at have fået stjålet otte kalvemørbrad. Gerningsmanden havde ringet til slagteren i forvejen, for at få lagt otte kalvemørbrad lagt til side. Slagteren havde opdaget, at gerningsmanden havde lagt kalvemørbraderne ned i en taske, og derefter var gået fra stedet. Slagteren havde ikke nået at stoppe ham, men havde set, at manden var kørt afsted fra stedet. Signalement: Mand, mellemøstlig af udseende, 32-33 år, 175 cm, kropsbygning: Kraftig, hårfarve: Sort, hårlængde: Kort,
talte: Dansk, Iført: Metal smalle firkantede briller, lys t-shirt, arbejdsbukser med sidelommer mørkegrå med lysegrå stribe. Korte skægstubbe.

 

Tyveri fra bil, Farum

En 43-årig mand fra Farum anmeldte kl. 11.11 et indbrud i sin bil sket mellem den 27.6 kl. 18.00 og den 28.6 kl. 17.45, hvor han havde fået knust trekantsrude. Der var blandt andet stjålet en bærbar computer. 

 

Overholdte ikke sin vigepligt, Helsingør

En 27-årig mand fra Helsingør kørte kl. 11.33 ligeud i t-kryds ved Hellebo Park, og overtrådt sin højre vigepligt, idet en kvindelig 60-årig bilist fra Helsingør samtidigt kom kørende, hvorved der skete sammenstød mellem de to parter. Ingen melding om personskade. 

 

Spiritus- og narkokørsel mv, Jægerspris

En 43-årig mand fra Jægerspris blev kl. 12.05 sigtet for at køre spiritus- og narkokørsel på Tørslevvej i Jægerspris. Den 43-årige havde desuden ikke kørekort. 

 

Butikstyveri, Kokkedal

En 28-årig mand blev kl. 13.47 sigtet for at stjæle træningssko fra Føtex i Egevangen i Kokkedal. 

 

Stjal LEGO, Gentofte

To personer gik tirsdag kl. 16.25 ind i BR på Nybrovej, hvor den ene gav sig til at pille en alarm af en æske LEGO mens den anden holdt udkig. Herefter forlod de butikken med æsken på en måde, så ekspedienten ikke kunne se, hvad der foregik. 
LEGO-tyven, der pillede alarmen af æsken, beskrives som: Mand, mellemøstlig af udseende, 30 år, 180 cm høj, almindelig kropsbygning, brun i huden og med kort, sort hår. Iført: Sort kasket, sort arbejdsjakke, sorte arbejdsbukser, sorte Airtox sko. 

Brand i græs og træ, Slangerup

Torsdag kl. 14.11 gik der ild i en kompostbunke på Slangerup Ås, der herefter havde spredt sig til noget nærliggende træ. Brandvæsnet havde styr på ilden kl. 14.24. 

 

Tyveri fra varebil, Farum

Fra en varebil, som stod på Hestetangsvej, er der mellem tirsdag eftermiddag og onsdag morgen klokken 06.09 stjålet en bærbar pc. Tyven har knust en siderude for at skaffe sig adgang til bilen.

Stak af fra sammenstød, Vedbæk

En mandlig bilist stak kort før klokken 16 af efter at være kørt ind i den forankørende bilist, en 22-årig mand fra Helsingør, på Helsingørmotorvejen. Påkørslen skete, da den 22-årige mand måtte bremse hårdt op, idet den bilist, som kørte foran ham pludselig bremsede. Der skete ingen personskade ved sammenstødet, men den bilist, som ramte den 22-åriges bil, stak af fra uheldet til fods. Ud fra beskrivelsen af manden samt oplysninger i sagen i øvrigt, har Nordsjællands Politi en stærk formodning om, hvem manden er.

Tyveri fra skab i omklædningsrum, Stenløse

Mellem klokken 17.30 og 18.15 torsdag aften har en ukendt gerningsperson brudt et skab i et omklædningsrum i Pure Gym på Rådhustorvet op og stjålet tøj, en taske samt smykker fra skabet. Tyveriet blev anmeldt klokken 18.18.

Spyttede på betjent, Helsingør

En 29-årig mand fra Munkerup blev torsdag aften omkring klokken 19.35 sigtet for vold mos polititjenestemand, da han i forbindelse med en politiforretning i Bramstræde, hvor han skabte uro og uorden, spyttede på en politibetjent. 

Tagpap og paller stjålet, Liseleje

Mellem onsdag middag og torsdag klokken 19.00 er der stjålet en palle med tagpap, nogle returpaller samt noget returtræ fra en byggeplads på N.R. Olsens Vej.

Tricktyve stjal cigaretter, Nærum

To kvinder og en mand indfandt sig mellem klokken 19 og 19.30 i Coop365, hvor manden distraherede kassemedarbejderen, mens de to kvinder benyttede lejligheden til at stjæle fire kartoner cigaretter. De forlod stedet i bil og ud fra registreringsnummeret har Nordsjællands Politi en formodning om, hvem gerningspersonerne kan være.

Fik ildebefindende og kørte galt, Allerød

En 78-årig mand fra Allerød fik klokken 19.49 et ildebefindende, som forårsagede, at manden kørte galt på Kongevejen og ramte en række træer. Den 78-årige blev kørt til hospitalet med eskorte og Kongevejen var i forbindelse med ulykken spærret for trafik i en lille halv times tid.

Sigtet for spirituskørsel, Hørsholm

En 29-årig mand fra Hørsholm blev klokken 20.15 onsdag aften standset, da han kom kørende ad Håndværkersvinget. Her blev han sigtet for spirituskørsel og for besiddelse af narkotika med henblik på videresalg.

 

Musik til ulempe, Hørsholm

En patrulje kørte fredag kl. 02.10 ud til en adresse på Breelteparken, hvor der blev spillet høj musik. Patruljen fik efter en samtale med de festende slukket for musikken. 

Spirituskørsel, Skibby

En 21-årig mand fra Varde blev fredag kl. 03.08 stoppet på Skibbyvej, hvor det viste sig, at han havde en promille over den tilladte grænse. Manden blev desuden for at føre et køretøj til trods for, at han var frakendt førerretten.

Færdselsuheld, Kgs. Lyngby

En 48-årig mand fra Herlev blev fredag kl. 03.25 påkørt i et lyskryds på Lyngby Hovedgade af en endnu ukendt bilist. Den anden bilist valgte herefter at flygte fra stedet. 

 
 
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi