Nyt fra Gentofte i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Gentofte er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Uro og uorden i storcenter, Kgs. Lyngby

En 58-mand fra Kgs. Lyngby skabte søndag morgen klokken 08.12 uro og uorden i Lyngby Storcenter. En patrulje kom til stedet, og da manden blev skønnet psykisk uligevægtig, blev han overgivet til sundhedsvæsenet.

Rat stjålet, Charlottenlund

Mellem lørdag formiddag og søndag formiddag klokken 11 er der stjålet et rat fra en Porsche, som stod på Vasehøjvej. Tyven har formentlig skaffet sig adgang til bilen via en ulåst bildør.

Ild i hæk, Helsingør

Søndag eftermiddag klokken 14 blev det anmeldt, at der var ild i en hæk på Århusvej. Både politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor branden hurtigt blev slukket. Ilden opstod i forbindelse med brug af en ukrudtsbrænder og en 46-årig mand blev i den forbindelse sigtet for overtrædelse af Beredskabsloven.

Hærværk mod bil, Ølstykke

En bil, som stod på Idunsvej, har mellem lørdag aften og søndag eftermiddag klokken 15 været udsat for hærværk. Bilen har fået flere ridser og buler.

Færdselsuheld, Gentofte

Klokken 18.50 blev det anmeldt, at der netop var sket et færdselsuheld på Helsingørmotorvejen i sydgående retning, da en varevogn påkørte en personbil bagfra, idet personbilen foretog en opbremsning.

Der skete umiddelbart ikke større materiel skade, ligesom der umiddelbart heller ikke skete større personskade med hverken varebilens mandlige fører, passageren i varebilen eller med den kvindelige fører af personbilen, men i tre kvarters tid blev der arbejdet på stedet med at få bugseret de to køretøjer væk med autohjælp, hvilket sagtnede trafikkens hastighed på stedet en smule.

Kørsel i påvirket tilstand, Kokkedal

Klokken 20.11 blev en 21-årig mandlig bilist fra Fredensborg standset og kontrolleret på Ullerødvej i krydset ved Ullerødgårdsvej.

Han fik narkometeret til at slå ud, hvorfor han blev sigtet for dette og taget med til udtagning af en blodprøve, der nu skal fastslå den eventuelle grad af påvirkning.

Tyveri, Rungsted Kyst

Klokken 23.27 blev det anmeldt, at strømmen netop var gået i et hus på Hulsøvang, hvorefter der var blevet stjålet to udendørs designerlamper fra matriklen.

Butikstyveri, Hillerød

Klokken 23.29 anmeldte personalet fra 7-Eleven på Hillerød Station, at en mand havde forsøgt at stjæle to øl. En patrulje blev sendt til stedet, hvor en 40-årig mand fra Herlev blev sigtet for forholdet.

 

Indbrud i privat beboelse i Nordsjællands politikreds anmeldt den 18.-24. april 2022


Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi