Nyt fra Gentofte i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Gentofte er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Var i besiddelse af hash, Hillerød

Tirsdag formiddag klokken 10.20 blev en 21-årig mand fra Allerød truffet på Torvet. Her viste det sig, at han var i besiddelse af en mindre mængde hash, hvilket han blev sigtet for.

 

Hestedækkener stjålet, Frederikssund

Klokken 10.46 blev det anmeldt, at der mellem mandag aften klokken 22.45 og tirsdag formiddag klokken 09.40 var stjålet flere hestedækkener og et cykelhjul fra et skur på Sundbylillevej.

 

El-værktøj stjålet fra varebil, Slangerup

Mellem klokken 23.00 mandag aften og klokken 02.00 natten til tirsdag er der stjålet diverse el-værktøj fra en varebil, som holdt på Tulipanvej. Det fremgår ikke af anmeldelsen, hvordan tyven har skaffet sig adgang til bilen. Tyveriet blev anmeldt tirsdag klokken 11.51.

 

Hjælp til konstatering af id, Farum

En billetkontrollør i et tog ved Farum Station anmodede klokken 15.58 om hjælp til konstatering af id på en passager, som ikke ville oplyse dette til kontrolløren og var utryghedsskabende i sin adfærd. En patrulje kørte til stedet, hvor passageren, en 38-årig mand fra Frederiksværk, efter en adfærdsregulerende samtale med patruljen indvilligede i at oplyse sin identitet. Han fik derefter en afgift af togpersonalet. 

 

Butikstyveri, Holte

Klokken 18.15 blev det anmeldt fra Kvickly, at de havde pågrebet en butikstyv, der havde forsøgt at stjæle varer for i alt 915 kroner. Da butikstyven var udenlandsk statsborger, blev en patrulje sendt til butikken, hvor en 34-årig kvinde blev anholdt og sigtet for butikstyveri.

 

Tyveri fra personbil, Gentofte

Klokken 18.20 blev det anmeldt, at der var stjålet en bærbar computer fra bagagerummet af en personbil, der havde holdt ved Gentofte Megacenter. Tyveriet var sket imellem klokken 17.00 og 17.30.

 

Brand, Gilleleje

Klokken 19.09 blev det anmeldt, at det brændte i en bolig på Bakkedraget. Politi, brandvæsen og ambulance blev sendt til stedet. Brandvæsnet fik branden under kontrol, mens personalet i ambulancen tilså en kvinde, der havde været inde i huset. Det blev dog vurderet, at hun ikke havde behov for at komme til kontrol på hospitalet.

 

Branden var formentlig opstået i forbindelse med uhensigtsmæssig tørring af noget brænde, og der skal muligvis ske sigtelse for overtrædelse af beredskabsloven.

 

Mistænkeligt forhold, Helsingør

Klokken 05.50 anmeldte et vidne, at hun klokken 05.10 havde set en mand med blå gummihandsker på, der tog fat i bildøre holdende på Guldgravervej, og anmelderen mistænkte, at det kunne være en tyv, der ledte efter ulåste bildøre. Vidnet havde spurgt manden, hvad han foretog sig, hvortil han havde svaret, at han ledte efter en ven, inden han skyndte sig væk fra stedet.
Manden beskrives af vidnet som: mand, dansk af udseende, 17-19 år gammel, 180-185 cm høj, spinkel af bygning, lys i huden, talte dansk. 

 

Tyveri fra personbil, Allerød

Onsdag klokken 06.48 blev det anmeldt, at der var blevet stjålet indbygget navigationssystem fra en VW personbil, der imellem tirsdag klokken 22.00 og onsdag klokken 06.30 havde holdt parkeret ved Enghave Park.

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi