Nu åbner Varmepumpepuljen 2024: Tjek, hvor du kan få tilskud i Gentofte

Janick Ryding, BBA Certificeret Energivejleder hos Bedre Bad – Bedre Energi Gentofte – Primo VVS.
dato

Energistyrelsen har netop åbnet for en ny pulje med tilskud til varmepumpe. Men hvorvidt man kan søge puljen, afhænger af fjernvarmeforholdet på adressen. Lokal ekspert fra Gentofte giver sine bedste råd.  

Varmepumpepuljen i 2024 er netop åbnet for ansøgninger, og i år kan der søges om op til 27.000 per husstand. Det kræver dog, at boligen, der søges varmepumpetilskud til, ikke befinder sig i et område, hvor der er indlagt fjernvarme eller er planer om det – og i Gentofte Kommune varierer det fra den ene matrikel til den anden. 

Fjernvarme eller ej

Førend varmepumpepuljen kan søges, skal man undersøge, om man bor i et område, hvor der er lagt ud til fjernvarme, eller hvor der er planer om det inden for nær fremtid. 

– Om man kan søge tilskud til varmepumpe eller ej afhænger af, om man bor i et område, hvor der er lagt ud til fjernvarme eller er planer om det. Det kan variere fra din grund til naboens, så man selv skal undersøge for sin egen specifikke adresse, siger Janick Ryding, der er BBA Certificeret Energivejleder hos Bedre Bad – Bedre Energi Gentofte – Primo VVS.

Fjernvarmeforholdene for ens område kan findes på kortet på Plandata.dk

Billigere at skifte om sommeren

Varmepumpepuljen er en del af bygningspuljen, der i 2024 er sat til 315 millioner kroner, og heraf er det meningen, at omtrent 70 procent skal fordeles til varmepumpepuljen. Ifølge Janick Ryding kan der være mange gode grunde til at skifte til varmepumpe, og sommeren er en af dem.

– Varmeregningen er lidt langt væk for de fleste her om sommeren, men faktisk er sommeren og det tidlige efterår de mest oplagte tidspunkter til at få installeret varmepumpe. Venter man til vinteren, skal der sættes en midlertidig energikilde op, mens installationen af varmepumpen udføres. Det er både lettere og billigere for forbrugeren om sommeren, siger Janick Ryding og tilføjer:

– En varmepumpe kan tilkobles flere typer af varmesystemer. Når man skal vurdere, om det er en fornuftig løsning, er vores anbefaling af gå en grundig gennemgang af huset, så man kan få en optimal udnyttelse af varmen og en god varmeøkonomi.

 

Sådan søger du

Varmepumpepuljen kan søges via Energistyrelsens hjemmeside og følgende krav skal være opfyldt:

  • Varmepumpen skal installeres på en selvejet helårsbolig.
  • Varmepumpen skal erstatte et oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel – eksempelvis træpillefyr.
  • Boligen må ikke ligge i et område, hvor der i forvejen er fjernvarme eller planlagt fjernvarme. Info derom kan findes på kan ses på plandata.dk
  • Installation af varmepumpe må først ske efter ansøgning om tilskud.
  • Tilskud skal søges til enten en luft-til-vand-varmepumpe eller en væske til vand-varmepumpe – også kaldet jordvarme.
  • Installationen skal foretages af en VE-godkendt installatør

Bedre Bad & Bedre Energi er en landsdækkende kæde af VVS-installatører, der er eksperter i energiløsninger som fjernvarme, naturgas, pillefyr, varmepumpe, jordvarme, solvarme samt i generelle energiforbedringer og energibesparelser i boligen. Læs mere på:www.bedrebad.dk 

Kilde: Redaktionen