Kan du både udviklings- og driftsledelse og give slip på de rigtige tidspunkter?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Så kan du være vores nye frisættende teamleder i Botilbuddet Blomsterhusene. 

Blomsterhusene spirer af liv, og det er aldrig kedeligt at være her.

Hvem bor her

Blomsterhusene består af 5 levegrupper med i alt 39 borgere i alderen 18-71 år med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Borgerne har begrænsede sproglige færdigheder, de fleste er kørestolsbrugere og har brug for daglig pleje og omsorg.

Borgerne har brug for støtte og assistance i det daglige; om det er i hverdagssituationer, på dagtilbud eller når pårørende er på besøg, så spiller vi en stor rolle i at hjælpe til og skabe de bedste rammer. Det kræver de rigtige mennesker, de rette kompetencer og det rette samarbejde. Det er her lederteamet, og forstanderen har en særlig rolle.

Teamleder

Vi har derfor brug for en teamleder, som kan indgå i et lederteam, der skal hjælpe hinanden med at sætte de fedeste rammer for de ca. 130 mennesker, der har valgt at bruge deres arbejdsliv på at støtte og hjælpe Blomsterhusenes borgere.

Da borgerne har brug for både sundhedsfaglige og pædagogiske indsatser, består alle 5 teams af pædagoger, PAU’er, SOSU’er og omsorgsmedhjælpere, som i fællesskab samarbejder med forskellige perspektiver og fagligheder, så vi når hele vejen rundt om den enkelte borger.

Som teamleder får du ansvaret for 6-9 borgere, som du sammen med dit team skal løfte opgaven med. Det være sig dagligdagen ift. medarbejderdækning, mødeaktivitet, pårørendesamarbejde og ad hoc-opgaver – over udvikling af teamets kompetencer og samarbejde samt omsorgssamtaler og MUS – til samarbejdet med eksterne partnere både i og udenfor kommunen samt udvikling af strategien for Blomsterhusene sammen med medarbejdergruppen, lederteamet og forstanderen.

Frisættende

Det er en dejlig varieret pallette af opgaver, som kræver en forståelse af ledelse, daglig drift og samarbejde – og ingen siger, det er nemt. Du bliver heldigvis bakket op af engagerede medarbejdere, et ambitiøst lederteam og en forstander, som alle har drukket af den frisættende eliksir. Det vil sige, at vi er utrolig optaget af, hvordan vi kan inddrage medarbejdere og samarbejdspartnere meget mere i hverdagen. Hvor vi som ledelse øver os på at sætte os selv mere i baggrunden, når der skal træffes beslutninger og i stedet sætte medarbejderne meget mere i spil, når hverdagens store og små spørgsmål skal besvares.

Vi tror på, at løsninger bedst findes dér, hvor de skal udføres. Det er nyt og spændende for os – og det er vejen frem for Blomsterhusene.

Vi søger derfor en teamleder, som gerne har erfaring med ledelse, og som gerne vil lære og udvikle sig selv i den rolle. Som kender til målgruppen pædagogisk og/eller sundhedsfagligt, og som gerne vil indgå i et ledelsesteam, der brænder for den frisættende dagsorden, og som øver sig hver dag i at blive endnu bedre i fællesskab. Som kan tage ansvar for opgaverne, men samtidig forstår, at ledelse er en teamsport, og at vi i sidste ende kun kan lykkes sammen, og at omdrejningspunktet for alt, hvad vi laver, altid er de fantastiske borgere, vi tager hånd om i Blomsterhusene.

Kontakt os

Du er meget velkommen til at kontakt os, hvis du gerne vil høre mere.
Ring eller skriv til forstander Jacob Lerkær på tlf. 2049 0251 eller på jelk@gentofte.dk

Så hvis du brænder for rollen som leder, der kan sætte en retning, ramme og dagsorden for medarbejderne i dit team og samtidig kan slippe kontrollen på de rigtige tidspunkter, så vil du være en oplagt tilføjelse til Blomsterhusene, hvor vi alle arbejder i døgndrift på noget af det fineste, man kan bruge sit arbejdsliv på; nemlig at støtte de borgere, som har allermest brug for vores hjælp og omsorg.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansættelse pr. 1.maj 2024.

Vi holder samtaler d. 22. og 25.marts 2024.

Ansøgningsfrist er mandag d. 18. marts 2024.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er 37 timer/ugen primært i dagtimerne mandag til fredag, dog med telefon-back up hver 5. weekend, ligesom der fra tid til anden kan være f.eks. pårørendemøder i aftentimerne.

Blomsterhusene ligger fysisk på Palle Simonsens vej 21-23 i Gentofte.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst kombineret med lokal forhandling afhængig af uddannelse, kvalifikationer og kompetencer. I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse indhentes straffeattest.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007427

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet