BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kvindelig handicaphjælper ml. ca. 23-35 søges til 19-årig kvinde til fuldtidsstilling i Gentofte.
Jeg søger to nye hjælpere til mit team, der kan indgå i et fast rul fordelt på alle ugens dage – med faste vagter hver 3. weekend. Vagterne er 14-15 timers vagter med mulighed for 24 timers vagter efter behov. Tiltrædelse fra 1. januar. 1-2 følge-/prøvevagter i december.
Om jobbet
- Mit hjælperteam består af 4-5 hjælpere til alle ugens dage.
- Jeg har brug for hjælp til alle praktiske hverdags gøremål, personlig pleje samt transport
- Vagter er planlagt i et fast rul og vil derfor i god tid være kendt i den efterfølgende måned. Der er mulighed for at bytte vagter helt eller delvist internt i teamet.
- Du kan blive tilbudt eventuelle akutte eller ledige vagter i tilfælde af sygdom
Lidt om mig
- Jeg er 19 år og går på mit andet år ud af et 3-årigt STU-skoleforløb på Incita-skolen i Sydhavnen.
- Jeg bor hjemme sammen med min mor og far, min lillebror og min lille hund
- Jeg elsker at komme ud af huset (gåture, shopping, cafébesøg mv.) - og så elsker jeg dyr og mad.
- Jeg har en muskelsvind-lignende sygdom, sidder derfor i kørestol og har nedsat muskelkraft i det meste af kroppen og udtrættes hurtigt - det vil sige, at du skal være mine arme og ben.
- Jeg er ofte meget udtrættet, hvilket går ud over mit humør og mit sprog, så jeg kan være svær at forstå.
- Jeg har brug for hjælp til stort set alt inde og uden for hjemmet
- personlig pleje (af- og påklædning, toiletbesøg, vask, bad mv.)
- praktisk hjælp hjemme (hjælp til madlavning, spisning, aktiviteter inden for hjemmet)
- hjælp til at blive skubbet rundt i manuel kørestol i hjem, skole og på ture
- hjælp til kørsel i min egen handicapbil (til og fra skole, til private besøg mv.)
- I skolen har jeg primært brug for assistance til at komme rundt
Lidt om dig
- Du er en frisk kvinde
- Du er mødestabil og fleksibel
- Du er motiverende og initiativrig og har et godt humør
- Du har lyst og mod på at være med til at bidrage til hvad hverdagen skal bestå af, så den bliver aktiv og god for os begge
- Du er både fysisk og mentalt stærk og har en stor portion tålmodighed, da dagene kan være præget af mange humørsvingninger
- Du har kørekort (jeg har egen handicapbil/varevogn med automatgear)
- Det vil være et plus, hvis du har arbejdet som handicaphjælper før, men det er ikke et must
Du vil blive ansat gennem DUOS, der er omfattet af overenskomst for handicaphjælpere og som varetager arbejdsgiverbeføjelserne.
Ansøgning sendes til mig på kaya.b.larsen@gmail.com
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Kaya Brøner Larsen
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952884