Torsdag eftermiddag blev en 81-årig kvinde fra Gentofte udsat for et forsøg på bedrageri. Kvinden blev ringet op to gange af en mand og en kvinde, som begge udgav sig for at være fra politiet.
Under opkaldene påstod manden og kvinden, at den ældre kvinde skulle betale en bøde og aflevere sit kreditkort. Senere, klokken 17:45, ringede en mand på dørtelefonen til kvindens opgang på Blidahlund, men kvinden lukkede ikke op.
Kvinden anmeldte straks sagen til politiet.