Daglig leder til Kløvedalen, afdeling Baunegården

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du passioneret omkring alle børns trivsel og inklusion? Så er du måske vores nye daglige leder til vores fantastiske institution i hjertet af Gentofte kommune! Vi søger en engageret og kompetent daglig leder til vores integrerede daginstitution, Kløvedalen afdeling Baunegården, beliggende centralt i Gentofte kommune. Med en passion for inklusion og børnenes trivsel vil du være med til at skabe en tryg og udviklende hverdag for vores 90 børn fordelt på 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper.

Om vores hus og dit job

Kløvedalen er en stor kommunal institution i Gentofte med tre matrikler: Lunden, Elverhøj og Baunegården. Ledelsen af Kløvedalen består af en institutionsleder og en daglig leder for hver afdeling, der tilsammen udgør et tæt og tillidsfuldt lederteam.

Kløvedalen, afdeling Baunegården er et af kommunens kompetencecentre. Det er vi meget stolte af og lægger særlig vægt på inklusion af børn med forskellige behov. At Kløvedalen, afdeling Baunegården er kompetencecenter betyder bl.a., at vi har 6-8 pladser i børnehaven, som er øremærket børn i autismespektret. Børnene er ikke adskilt fællesskabet men går på stuerne. Vi tilbyder et inkluderende miljø, hvor alle børn trives og udvikler sig. I Baunegården vægter vi altså det specialpædagogiske arbejde højt, og vi har medarbejdere i huset med helt særlige kompetencer og specialviden indenfor autismepædagogik. I huset har vi også medarbejdere med udgående funktion, der rådgiver og vejleder pædagoger i kommunens øvrige dagtilbud om inkluderende læringsmiljøer og pædagogisk praksis.

Som vores daglige leder får du ansvaret for at skabe en tryg og udviklende hverdag for både børn og personale. Det indebærer alt fra at støtte og motivere vores dedikerede medarbejdere til at sikre en spændende og inspirerende pædagogisk praksis. Du vil også få ansvaret for den daglige drift og udvikling af institutionen. Dine opgaver inkluderer personaleledelse, pædagogisk udvikling, samarbejde med forældre og samarbejdspartnere samt økonomistyring.

Vores forestillinger om dig

Du har en relevant uddannelse inden for pædagogik måske endda ledelse eller specialpædagogik. Du er i hvert fald optaget af at skabe et miljø, hvor alle børn kan trives og udvikle sig optimalt. Du har derfor kendskab til inklusion og erfaring med at arbejde med børn, der har særlige behov. Måske har du ledelseserfaring eller andre erfaringer med personaleudvikling.

Du er i stand til at arbejde selvstændigt og struktureret. Selvom du har tætte lederkollegaer, er du ofte den eneste repræsentant for ledelsen i Baunegården, hvilket du må kunne hvile i.

Vi forestiller os, at du er kendt for dine evner til at samarbejde og opbygge relationer, ikke kun i forhold til børnene, men også med forældre og kolleger. Kommunikation er en af dine styrker, og du er dygtig til at skabe positive relationer. Du arbejder anerkendende og lyttende og er en tilgængelig sparringspartner i forhold til pædagogik, personale, børn og forældre. For os betyder det, at du er en handlingsorienteret og synlig ledere med gennemslagskraft og faglighed – også i de svære situationer.

Vi kan tilbyde

En spændende og meningsfuld stilling i en dynamisk og inkluderende institution med engagerede kolleger og et godt arbejdsmiljø. Du får rig mulighed for faglig og personlig udvikling og medindflydelse. Omkring dig vil du have engagerede medarbejdere, der brænder for det pædagogiske arbejde. Som daglig leder vil du sammen med institutionslederen have medansvar for at sikre drift og udvikling af den pædagogiske kvalitet og praksis. Du vil samtidig få mulighed for at sætte dit eget præg på arbejdet og afdelingen men vil indgå i et ledelsesteam med de to andre daglige ledere og institutionslederen - som du også vil referere til.

Baunegården ligger lige ved siden af Bernstorffsvej station. Det betyder, at du kan komme fra Nørreport station til din arbejdsplads på under et kvarter – og alligevel befinde dig i en grøn kommune, hvor adgangen til skov, strand og åben himmel understøtter arbejdet med det gode børneliv.

I Gentofte Kommune er alle institutionsledere og daglige ledere en del af ledernetværk. Det betyder, at både institutionsledere og daglige ledere indgår i et tæt samarbejde. Som noget nyt er der etableret et netværk i kommunen kun for daglige ledere, hvor man kan sparre og dele erfaringer med rollen som daglig leder på tværs af institutioner og i et samarbejde med forvaltningen. Det er også vigtigt at fremhæve, at vi arbejder meget målrettet og nærværende for den gode onboarding af nye ledere og medarbejdere, så alle lander godt og sikkert i kommunen og en ny praksis.

Ansøg nu og bliv en del af Kløvedalens stærke ledelsesteam!

I Gentofte Kommune har vi et meget stort fokus på den gode rekruttering. Derfor afholder vi et online møde den 2. april kl. 16.00 - 16.30. Du kan helt frivilligt logge ind i mødet (både med eller uden billede) og høre mere om Kløvedalen afd. Baunegården og stille alle de spørgsmål du måtte have. Det har ikke betydning for vores rekruttering om du deltager i det online møde eller ej. Mødet er helt frivilligt og den gode mulighed for spørgsmål.

Klik her for at deltage i mødet

Du kan også kontakte pædagogisk leder i Gentofte Kommune Michael Andersen på tlf. 3057 1901 eller institutionsleder i Kløvedalen, Pernille Brems på tlf. 2159 6078 for yderligere oplysninger, eller hvis du ønsker at besøge institutionen.

Ansøgningsfristen er 4. april 2024.

1. samtalerunde forventes afholdt 11. april. Der vil i forbindelse med 2. samtalerunde være en test.

2. samtalerunde afholdes den 22. april.

Tiltrædelse 1. juni 2024 eller snarest derefter.

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på børne- og ungeområdet skal indhentes børne- og straffeattest.

Vi arbejder digitalt i Gentofte Kommune. Derfor modtages ansøgninger udelukkende via den digitale ansøgningsformular.

Ansættelse sker efter overenskomst og aftale om Ny Løn, samt efter lokal forhåndsaftale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6016490

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet