Dagcenter Tværbommen søger pr. 15 maj 2024 en køkkenmedarbejder.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med tilberedning af sunde frokostretter til vores ældre borgere, der ser dette måltid som en af dagens store attraktioner. Vi har et velindrettet køkken, hvor du kan trylle med smage og farver, og dermed vække vores sanser.

Er du evt. en ’madnørd’ der er selfmade, og har eksperimenteret dig frem til retter, som dem omkring dig elsker, -kan du jonglere med gryder og pander, så kan du være den kollega vi søger. Vi er normeret til 49 borgere på daglig basis. Vi har åbent for borgerne mellem 9:30-14:30.

Stillingen i køkkenet på dagcentret er på 27,5 timer ugentligt, og arbejdstiden ligger mandag-fredag fra 9:30-15:00. Der er mindre afvigelser ved særlige arrangementer og personalemøder.

hvis du ønsker flere timer, er det muligt i Gentofte kommune, at få op til 37 timer.

Din opgave er både praktisk og kreativ. Du sammensætter madplaner, bestiller præfabrikata og råvarer hos vores leverandører og holder køkkenet på daglig basis, så det lever op til Fødevarestyrelsens hygiejnekrav. Køkkenet er centralt beliggende i vores hus og har status som ’anretter-køkken’. Køkkenfunktionen har alles opmærksomhed og når det kræves, kan man regne med hjælpende hænder fra kolleger, der til daglig har andre opgaver.

Frokostmåltidet skal være indbydende og varieret, med salat eller andet tilbehør. Derudover får gæsterne eftermiddagskaffe med kage. I stillingen ligger et ansvar for at få køkkenet til at fungere i den travle hverdag. Det er en fordel at du har et hygiejnekursus, men dette kan også erhverves efterfølgende, hvis i øvrigt du har den rette profil.

Vi ønsker du har:

  • Viden om og ideer til ernæring for ældre mennesker
  • Er imødekommende, udadvendt og kan skabe relationer
  • Er indstillet på at deltage i og skabe rammerne for div. arrangementer i huset
  • Er praktisk anlagt med ordenssans og økonomisk ansvarlig
  • Er detaljeorienteret og kan arbejde med en tidsramme for dine opgaver
  • Selvstændigt kan planlægge din dag og dine opgaver

Vi kan tilbyde en arbejdsplads med:

  • Et arbejdsmiljø med engagement, involvering og plads til latter
  • Sparring med kollega ansat i køkkenfunktionen på vores andet dagcenter
  • Stor mulighed for at præge egne arbejdsopgaver
  • En hverdag, hvor du møder spændende mennesker med stor livserfaring
  • Løbende samtaler om hvordan vi løser vores opgave optimalt
  • En kommune med fokus på økologi

Dagcenter Tværbommen er kommunens ældste dagcenter, der er beliggende i Vangede og besøges af hjemmeboende pensionister med fysisk- eller kognitive funktionsnedsættelser. Vi har høje faglige ambitioner og alsidige aktiviteter, hvor vi prioriterer at vedligeholde borgerne fysisk- og kognitivt.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte os på vores hovednummer 39 98 78 80 og bede om at komme til at tale med forstander, Jane Svejgård Pedersen eller stedforstæder forstander, Ulla Stensberg.

Løn efter gældende overenskomst, principper om ny løn.

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der på ældreområdet skal afleveres straffeattest.

Ansøgningsfrist: Mandag den 22.april 2024, kl. 12.00

Samtalerne finder sted: Onsdag den 24. april.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (25-27 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6027288

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet