Bliv psykolog hos Psykoterapeutisk Center Stolpegård i ambulatoriet for angst og OCD

dato

Vil du være vores nye kollega?

På Psykoterapeutisk Center Stolpegård er vi på udkig efter en psykolog til en fast fuldtidsstilling.


Jobbet Stillingen er placeret i Ambulatorium for Angst og OCD, hvor vi varetager behandling i pakkeforløb for angst og OCD indenfor voksenområdet.

Du bliver en del af et ambulatorie, der har et godt fællesskab med en god og humoristisk tone. Vi har et højt specialiseret fagligt miljø, hvor der er mulighed for kompetent sparring med meget erfarne og engagerede klinikere.

Ambulatoriet består af 6 psykologer, 2 speciallæger, 2 reservelæger, en sygeplejerske og en socialrådgiver, som alle indgår i et tværfagligt samarbejde om behandling.

Vores tidligere psykolog gennem 10 år har skrevet følgende om sin ansættelse:

”Efter 10 fantastiske år med de bedste kolleger, ledere og patienter, jeg kunne forestille mig, har jeg besluttet mig for at opsige min stilling. Det skyldes IKKE, at jeg er ked af at være her. Jeg har elsket det og gør det stadig”.



Dine arbejdsopgaver Du kommer til at arbejde med følgende opgaver:

  • Psykoterapeutisk behandling i ambulante behandlingsforløb, både gruppe- og individuelle forløb
  • Udredende samtaler især i forhold til visiterende, diagnosticerende første samtaler samt psykoterapiafklarende samtaler
  • Psykoedukation af patienter og pårørende
  • Netværksarbejde (pårørendesamtaler, par, familier, sagsbehandlere, mv.)
  • Deltagelse i behandlingskonference, monofaglige psykologmøder m.v.


Vi tilbyder
  • Et alsidigt, selvstændigt og spændende job
  • En spændende arbejdsplads med høj faglighed
  • Grundig introduktion og en tilknyttet kollega, der fungerer som mentor i opstarten
  • Kontinuerlig supervision på arbejdsopgaverne og sidemandsoplæring i gruppeterapi
  • Gode muligheder for faglig sparring i hverdagen
  • Dygtige, engagerede og søde kollegaer – herunder over 30 psykologkollegaer fordelt på centeret
  • Gode fysiske rammer og et godt arbejdsmiljø, hvor tonen er fri og uhøjtidelig


Dine kompetencer Du er uddannet psykolog og har interesse for og gerne erfaring med klinisk arbejde, behandling af angst og OCD og/eller arbejdet i psykiatrien.

Vi lægger også vægt på, at du har:

  • Interesse for og gerne erfaring med kognitiv adfærdsterapi eller metakognitiv terapi
  • Interesse for og gerne erfaring med gruppeterapi
  • Interesse og fokus på psykosocial rehabilitering
  • Gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde tværfagligt
Som person er du fleksibel, selvstændigt arbejdende og udviklingsorienteret.



Løn- og ansættelsesforhold Der er tale om en fast fuldtidsstilling til besættelse pr. 1. marts 2026 eller snarest derefter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Ambulatoriet har pt. åbent på hverdage mellem kl. 8.00 og 18.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.



Vil du vide mere? Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afsnitsleder og psykolog Naomi Schwarz Edvardsen på 38 64 53 76, naomi.schwarz.edvardsen@regionh.dk.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien."



Vi glæder os til at høre fra dig Synes du, at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.

Send motiveret ansøgning, CV, uddannelsesvis, evt. autorisationsbevis samt dokumentation for evt. psykoterapeutisk uddannelse/erfaring via link senest onsdag den 3. december 2025.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 8. december 2025.



Velkommen indenfor hos Psykoterapeutisk Center Stolpegård Psykoterapeutisk Center Stolpegård varetager ambulant behandling af voksne med ikke-psykotiske psykiske lidelser. Centret er opdelt i 3 ambulante afsnit og en forskningsenhed. Der er et ambulatorie for angst -, OCD og traumer, et ambulatorie for personlighedsforstyrrelser, samt et ambulatorie for psykoterapeutisk udvikling.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Stolpegårdsvej , 2820 Gentofte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a869a161-5c1d-47ca-a3b3-fd873469b08f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet