Hartvig Gruppen A/S vokser, og med væksten følger flere kunder, flere samarbejdspartnere og et stigende behov for en stærk, relationel drivkraft udadtil. Derfor søger vi en Kundeansvarlig, der brænder for at skabe og pleje stærke kunderelationer og sikre den kvalitet og ordentlighed, vi er kendt for – og som har lyst til at være en central nøgleperson i vores fortsatte vækst.
OM OS
Det gode håndværk er ikke til forhandling. Uanset hvem af os du møder – på en byggeplads eller i telefonen – møder du et højt fagligt niveau og, allervigtigst, den samme respekt for kundens hjem og byggeplads. Den selvfølge gælder på tværs af opgaver, uanset om det er en forsikringsskade, en væg der skal males, eller en totalentreprise.
Sådan har det været siden 2010, hvor det bare var Anders Hartvig og en kassevogn. I dag er vi mere end 70 kolleger på tværs af tømrere, murere, malere, snedkere og administration – men vi går stadig hver dag på arbejde med den samme indstilling: vi gør det ordentligt.
Det vi allerhelst vil kendes på, er stadig det samme som i 2010: at gøre et ordentligt og ærligt stykke arbejde – sammen. Som Kundeansvarlig bliver du en del af det fællesskab og får en strategisk nøglerolle med stor indflydelse på vores fremtidige samarbejder og processer.
ANSVARSOMRÅDE OG OPGAVER
Som kundeansvarlig refererer du direkte til virksomhedens kunde- og indkøbschef og får et bredt ansvar, der spænder fra opsøgende kontakt til dybdegående relationspleje og kvalitetsopfølgning. Dine primære ansvarsområder:
Opsøgende kontakt og etablering af nye samarbejder inden for ejendomsservice, serviceopgaver og mindre entrepriser.
Systematisk opfølgning og løbende dialog med vores eksisterende portefølje af kunder og partnere.
Formidling af Hartvig Gruppens værdier og kompetencer i møder og eksterne relationer.
Tæt sparring med vores projektledere om leverancer, dokumentation og forbedringsinitiativer.
Analyse af feedback fra kunder og omsætning af denne til konkrete løsninger, der skaber værdi for både kunde og organisation.
DIN PROFIL
Vi leder efter en profil, der kombinerer kommerciel forståelse med en struktureret arbejdsform. Vi forestiller os, at du:
Har erfaring fra ejendomsservice, byggeservice, renovering eller en beslægtet branche
Er en naturlig relationsskaber, der trives med opsøgende kontakt og netværksarbejde
Har en professionel fremtoning og kommunikerer med troværdighed og gennemslagskraft
Arbejder detaljeorienteret og sikrer høj kvalitet i din dokumentation og opfølgning
Har et kommercielt mindset og forstår vigtigheden af langvarige, stærke partnerskaber
VI TILBYDER
En strategisk nøglerolle med stor indflydelse på vores fremtidige samarbejder og processer. Du bliver en del af en arbejdsplads med stærk kultur, sammenhold og stolthed, og du får gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i takt med, at rollen og virksomheden vokser.
Stillingen er på 37 timer om ugen, og dit primære arbejdssted bliver på vores kontor i Gentofte.
LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?
Så send os meget gerne din ansøgning og dit CV til Anna Lykkegaard på al@hartvigas.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du ligeledes velkommen til at skrive til Anna. Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HARTVIG GRUPPEN A/S, Mesterlodden, 2820 Gentofte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8ced5063-3c99-4af5-9abd-1e3a275d14e4