Vi skal desværre sige farvel til en af vores behandlere, der har været hos os gennem flere år, men nu har ønsket en bredere erfaring i psykiatrien. Derudover har vi fået mulighed for at opnormere med en ekstra stilling.
Vi søger dig, som er psykolog, sygeplejerske, fysioterapeut eller socialrådgiver. Derudover har du enten en relevant psykoterapeutisk efteruddannelse eller erfaring på området.
Der er tale om to faste stillinger:
- Team 1, der varetager behandling af emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse
- Team 2, der varetager behandling af PTSD og ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse
Ambulatoriet for personlighedsforstyrrelser & PTSD Ambulatoriet består af i alt 23 ansatte og er tværfagligt sammensat af læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere, ergoterapeuter og fysioterapeuter.
Ambulatoriet er opdelt i 2 teams:
- Team 1 varetager behandling af emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse (EUP). Behandlingstilgangen her er mentaliseringsbaseret terapi (MBT), som er solidt forankret på Stolpegård og understøttet gennem vores forskningsenhed.
- Team 2 varetager behandling af PTSD og ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse (ÆEP). Vi er i gang med at videreudvikle behandlingen for PTSD, så den i højere grad imødekommer de mere komplekse patienter og samtidig udvikles i tråd med nyeste forskning og evidens.
For begge stillinger gælder det, at behandlingen løbende tilpasses til gavn for patienterne, og der kan forekomme ændringer. Vi søger kollegaer, der har lyst til at bidrage med ny viden og engagement i hverdagen til bedst mulig gavn for patienterne.
Dine arbejdsopgaver
- Indledende vurderinger
- Psykoterapi i kombineret gruppe- og individuel behandling
- Individuelle psykoterapeutiske forløb
- Deltagelse i behandlingskonferencer
- Udarbejdelse af epikriser og statuserklæringer
- Psykoedukation
- Tværfaglig sparring med kollegaer
- Netværksarbejde
- Pårørendearrangementer
Dine kompetencer Du er uddannet sygeplejerske, fysioterapeut, socialrådgiver eller psykolog (gerne autoriseret), og du har enten en psykoterapeutisk efteruddannelse eller psykoterapeutisk erfaring med psykiatriske patienter.
Derudover har du:
- erfaring fra hospitalspsykiatrien – gerne bred psykiatrisk erfaring.
- et stærkt fagligt fundament og engagement – du har lyst til at medvirke aktivt i arbejdsfællesskabet og i udviklingen af behandlingen, vores samarbejde og arbejdsgange.
- gode samarbejdsevner og lyst til tværfagligt samarbejde.
- en vis robusthed og evne til at arbejde selvstændigt.
- interessere i og fokus på psykosocial rehabilitering og recovery.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med behandling af mennesker med personlighedsforstyrrelser eller traumer samt erfaring med ambulante pakkeforløb i psykiatrien.
Derfor skal du søge en stilling hos os Du bliver en del af Psykoterapeutisk Center Stolpegård, som er specialcenter for psykoterapi i Region Hovedstadens Psykiatri. Vi har fokus på forskning i psykoterapi og udvikling af den psykoterapeutiske behandling. Hos os får du en unik chance for at være en del af et engageret og erfarent behandlerteam med fokus på høj psykoterapeutisk faglighed.
Hos os får du:
- en spændende arbejdsplads, hvor faglighed prioriteres højt, og du får tilbudt kontinuerlig supervision i teamet.
- mulighed for at sætte dit præg på den faglige udvikling af behandlingen af personlighedsforstyrrelser og PTSD.
- en gruppe kollegaer med højt humør, stor rummelighed og højt til loftet.
- et team der reflekterer løbende over vores arbejde og prioriterer et godt samarbejde indbyrdes.
- en god kantineordning, hvor vi prioriterer at spise sammen.
- en stilling med møder på tværs af huset, så der etableres et bredere fællesskab – vi har også et kulturudvalg, der inviterer til fælles aktiviteter.
Løn- og ansættelsesvilkår Vi har to ledige fuldtidsstillinger i hver sit team i ambulatoriet. Skriv gerne i din ansøgning, hvilken af stillingerne, du primært er interesseret i.
Arbejdstiden ligger på hverdage mellem kl. 8.00 – 18.00.
Løn- og ansættelsesvilkår følger den gældende overenskomst afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund.
Vi ønsker opstart d. 1. marts 2025 eller efter aftale.
Har vi vakt din interresse? Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte afsnitsleder Nana Jannerup 38645395 eller nana.jannerup@regionh.dk. Du kan også kontakte ledende overlæge Henrik Søltoft-Jensen på 38645401 eller henrik.soeltoft-jensen@regionh.dk.
Vi beder dig sende relevante uddannelsesbeviser sammen med ansøgning og CV.
Ansøgningsfrist: 23. januar 2025
Vi forventer at holde samtaler mandag d. 27. januar 2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Stolpegårdsvej , 2820 Gentofte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/54ea74f5-30f9-4ffb-8f36-fc2f1f2a62e6