BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Du trives i et job, hvor forandring er et vilkår.
Her er en unik chance, hvis du vil være med til at gøre Camillehusene til verdens bedste sted at bo.
Vi søger dig, der vil arbejde med inkluderende processer, medansvar og stor tillid til dine medarbejdere.
Hvad er du med til at skabe?
Du er med til at gøre Camillehusenes børn og unge til en del af verdenen, når vi hver dag samarbejder med skoler, forældre og kommuner.
Du skaber struktur og forudsigelighed og styrker vores medarbejdere, børn og unges medbestemmelse og selvstændighed, og du er med til at skabe et kærligt hjem med høj faglighed, som tager udgangspunkt i vores fire hjørnesten i vores vision for Camillehusene:
Vi gør verden til en del af Camillehusenes børn og unges liv
Camillehusenes børn og unge oplever omsorg og udvikling
Vi lærer af de beslutninger vi træffer
Vi gør det sammen
Hvordan ser hverdagen ud?
Camillehusene er en døgninstitution for 22 børn og unge i alderen 0 - 23 år. Vi er opdelt i tre huse. Vi har pædagoger, social- og sundhedsassistenter, pædagogmedhjælpere og en sygeplejerske ansat. Husene deler aktiviteter og erfaringer på tværs, samt fælles retningslinjer, hvilket giver god synergi og viden på tværs. Børnene og de unge har alle multiple funktionsnedsættelser og nogle har også diagnoser inden for autismespektret, og nogle har epilepsi. De har alle omfattende behov for sundheds- og socialfaglig støtte til at sikre trivsel, udvikling og et godt børne- og ungeliv. Alle børn og unge går i eksterne specialskoler eller dagtilbud.
Hvad får du?
Vi er et hjem og en arbejdsplads med høj faglighed med fokus på det socialfaglige og det sundhedsfaglige. Vi bruger ekstern supervision til at styrke vores faglighed, og du vil gennem arbejdet få stor indsigt i et komplekst fagligt område, både pædagogisk og ledelsesmæssigt. Vi arbejder på en opkvalificering af medarbejdere, og har i den forbindelse bl.a. haft medarbejdere på neuropædagogisk uddannelse, alternativ og supplerende kommunikation, m.m. Vi har også studerende og praktikvejledere.
Dine kolleger og ledelse
Du vil møde fagligt stærke og velfunderede kolleger, der brænder for deres arbejde og alle har vores børn og unge for øje.
Dine fremtidige medarbejdere elsker faglige diskussioner og sparring, og vil rigtig gerne have dig med.
Ledelsen består i dag af tre daglige ledere og en forstander. Ledelsen prioriterer at tage sig tid til medarbejderne og giver plads til ideer. Ledelsen har tillid til medarbejderne og de beslutninger de træffer.
Om dig
Vi forestiller os, at du er pædagog eller har anden relevant uddannelse og har erfaring med personaleledelse. Du har et drive og engagement, der gør at du vil lære samt bidrage til udviklingen af et tilbud der er i rivende udvikling. Du trives i et job, hvor forandring er et vilkår. Din ledelsesstil er tillids- og dialogbaseret, og du ønsker at få det bedste frem i dine medarbejdere.
Vi forventer at du har stærke kompetencer indenfor ledelse af processer og personaleledelse.
Praktisk information
Sidste frist for at sende ansøgningen er onsdag d. 11/9-24 kl. 12.00. Ansøgningen sendes via Gentofte kommunes rekrutteringsportal. Vi afholder 1. samtale mandag d. 16/9-24 og en evt. 2. samtale fredag d. 20/9-24, og forventer ansættelse så hurtigt som muligt derefter.
Løn og ansættelse
Lønnen følger gældende overenskomst og bliver forhandlet med relevant faglig organisation. Der indhentes referencer efter aftale samt børne- og straffeattest.
Har du spørgsmål vedr. stillingen er du meget velkommen til at ringe eller skrive til Forstander Flemming Klein, telefon 23317610 eller via mail til flk@gentofte .dk
Ansøgningsfrist: Onsdag d. 11. september 2024 kl. 12.00
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6103547