Har du lyst til at være med til at tilbyde specialiseret og sammenhængende behandling på tværs af sektorer for mennesker med dobbeltdiagnoser? Så er du måske vores nye barselsvikar.
Barselsvikariat i psykologstilling til Ambulatorium for Psykoterapeutisk Udvikling er ledig til besættelse snarest muligt.
Derfor skal du søge stillingen Du får en unik mulighed for at være en del af et engageret og erfarent behandlerteam med fokus på høj psykoterapeutisk faglighed og velkoordineret tværsektorielt samarbejde. I teamet er der metodespecifik supervision hver anden uge for at skabe rum for faglig udvikling og kvalificering af vores behandling.
Du bliver desuden en del af Psykoterapeutisk Center Stolpegård, som er specialcenter i psykoterapi og en del af Herlev-Gentofte Hospital pr. 1. januar 2026.
Hvad er Ambulatoriet for Psykoterapeutisk Udvikling (APU)? APU blev etableret i 2017 med formålet at udvikle, afprøve, tilpasse og udbrede en model for fleksibel psykoterapeutisk behandling og koordineret tværsektorielt samarbejde mellem region og kommune for mennesker med dobbeltdiagnoser.
Vi behandler mennesker med angst, OCD, PTSD, depression og personlighedsforstyrrelse og en samtidig rusmiddelproblematik og samarbejder med 11 kommunale rusmiddelcentre i to teams.
Vi har udviklet et transdiagnostisk og fleksibelt modulbaseret psykoterapeutisk behandlingskoncept med udgangspunkt i caseformuleringer og nyere kognitiv adfærdsterapi.
APU modellen har opnået flotte kliniske resultater med betydelig effekt af psykoterapi og er højaktuel på den politiske dagsorden i Danmark om at sikre behandling for mennesker med dobbeltdiagnoser i psykiatrien i en parallel og koordineret form. APU står derfor foran udbredelse i Region Hovedstaden i de kommende år.
Du kan læse mere om APU her.
Dine arbejdsopgaver Hos os vil du kunne møde følgende arbejdsopgaver:
- Udredning, behandlingsplanlægning og tovholderfunktion
- Psykoterapeutisk behandling med fokus på kognitiv adfærdsterapi
- Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, herunder netværks- og pårørendesamtaler
- Undervisning samt udviklings- og forbedringsarbejde
Din profil Du er uddannet cand.psych., og vi ser gerne, at du:
- Har interesse for eller erfaring med psykiatri
- Har kompetencer inden for psykiatrisk udredning, gerne med PSE og SCID-5
- Har psykoterapeutisk erfaring/uddannelse inden for en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme; gerne caseformuleringsbaseret kognitiv adfærdsterapi, motiverende samtale, ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi, dialektisk adfærdsterapi eller Prolonged Exposure
- Har erfaring med tværsektorielt samarbejde, gerne inden for dobbeltdiagnoseområdet
- Arbejder recovery-orienteret, trives med udviklingsarbejde og værdsætter struktur i hverdagen
Løn- og ansættelsesvilkår Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt. Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt og forløber 8 måneder.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Barselsvikariatet er i det ene APU team, som er beliggende på Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte.
Interesseret? Hvis du er nysgerrig, og gerne vil vide mere om stillingen og Psykoterapeutisk Center Stolpegård, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Mette Arff på tlf. 38 64 54 44 eller mette.arff.rimmen@regionh.dk
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Ansøgningsprocedure Søg stillingen via link på siden senest den 10. november 2025.
Der afholdes ansættelsessamtaler den 14. november 2024. Ansættelsesudvalget består af teamleder, medarbejderrepræsentant, tillidsrepræsentant og recovery mentor.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Psykoterapeutisk Center Stolpegård er et specialcenter i psykoterapi og varetager ambulant psykoterapeutisk behandling af mennesker med angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser, PTSD, og dobbeltdiagnoser. Ambulatorie A varetager psykoterapeutisk behandling af mennesker med angstlidelser og OCD. Ambulatorie B varetager psykoterapeutisk behandling af mennesker medpersonlighedsforstyrrelser og PTSD. Ambulatorie C - Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling varetager psykoterapeutisk behandling af mennesker med dobbeltdiagnoser i et tværsektorielt behandlingstilbud, idet behandlingen foregår i samarbejde med de kommunale rusmiddelcentre i regionen. Desuden huser centeret sekretariater for KAG Psykoterapi og Behandlingseffekt samt psykoterapeutisk forskningsenhed. Yderligere oplysninger om centret her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Stolpegårdsvej , 2820 Gentofte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/bd8c2f5f-c90d-454d-b4c2-e2b019bc8b1a