En 77-årig kvinde fra Vedbæk blev for nylig offer for et bedrageri, da hun blev kontaktet af en person, der udgav sig for at være "Joachim Hansen" fra Nordeas sikkerhedsafdeling.
"Joachim Hansen" oplyste kvinden om, at nogen i Slagelse forsøgte at hæve penge fra hendes konto og bad hende om at gå ned til Nordea i Gentofte. Under samtalen oplyste kvinden sin pinkode til kortet, hvorefter "Joachim Hansen" fortalte, at han ville sende "Martin Caspersen" ud til hende for at afhente kortet.
Da "Martin Caspersen" ankom til kvindens hus, fik han udleveret både kortet og et armbånd. Senere blev der hævet et større pengebeløb fra kvindens konto.