Administrativ assistent til dynamisk rolle i spændende børnehuse i Gentofte kommune

dato

Har du lyst til at arbejde med kontorarbejde og administrative opgaver i 4 sjove børnehuse.

Så læs videre her:

Kløvedalen består af 4 Børnehuse: Afd. Elverhøj, afd. Lunden, afd. Baunegården og en selvstændig enhed. Lille Elverhøj.

Vores personalegruppe er stor – ca. 85 medarbejdere og består af pædagogisk personale, køkkenpersonale, studerende, aktiverede, virksomhedspraktikanter og folk i flexjobs.

· Elverhøj er et dagtilbud med 3 børnehavegrupper på ca. 54 børn og 4 vuggestuegrupper på ca. 42 vuggestuebørn. Vi har stue-teams bestående af 2 pædagoger og en medhjælper på alle stuer – både i vuggestue og børnehave. Huset er en gammel skole, og derfor et meget spændende hus med mange muligheder.

· Lunden er et dagtilbud, som også er et kompetencecenter. Der er ca. 85 børn, med 3 børnehavestuer og 2 vuggestuer. Vi bor i et lyst og stort træhus med mange spændende legemiljøer. Lunden er et kompetencecenter, hvilket vil sige, at vi har 11 pladser til børn i et særligt tilbud. Disse børn er indskrevet på stuerne og har et kompetenceteam – bestående af pædagoger med særlig funktion, tilknyttet. Pædagogerne, som er tilknyttet den særlige funktion, er også udgående, hvilket vil sige, at de tager ud til andre dagtilbud i Gentofte Kommune og observerer og vejleder andre pædagoger.

· Baunegården er et af Gentofte Kommunes 5 kompetencecentre og 6-8 af pladserne i børnehaven er forbeholdt børn med Autisme Spektrum Forstyrrelse ASF. Vi har ekstra ressourcer i form af pædagoger med særlig funktion. Vi er en velfungerende integreret institution 0-6 år med 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper, der er normeret til 91 børn. Vi er 26 medarbejdere, hvoraf 2 har udgående funktion MUF, som giver pædagogisk supervision til kommunes øvrige dagtilbud. Vi ligger 2 minutter fra Bernstorffvejen Station og flere buslinjer.

· Lille Elverhøj: En ny-åbnet specialpædagogisk enhed, hvor målgruppen er børn i alderen 2-6 år med autismespektrumforstyrrelser og som kan have andre handicap eller udviklingsforstyrrelser. Kendetegnet for børnegruppen er at de har et særligt behov for en specialiseret pædagogisk indsats i et særligt skærmet miljø. Lille Elverhøj har adresse samme sted, som Elverhøjs naturværksted, som ligger 5 minutter væk fra Elverhøj.

Dine arbejdsopgaver vil være:

· Du skal være institutionslederens højre hånd

· Budgetoverblik i tæt samarbejde med ledelsen

· Tastning af fravær - ferie og sygdom i Gentofte Kommunes lønsystem (Rollebaseret OPUS)

· Ansættelser og fratrædelser i Rollebaseret OPUS

· Tastning af timeløn på vikarer i Rollebaseret OPUS

· Udarbejdelse af lønaftaler i Rollebaseret OPUS sammen med daglig leder

· Indkøb i Gentofte Kommunes indkøbssystem

· Oprettelse af medarbejdere og sletning af fratrådte medarbejdere i diverse IT-systemer

· Opdateringer af lister, kalender osv.

· Udarbejdelse af årskalender – bookning af fastlagte møder og samtaler

· Referater bl.a. fra ledermøder

· Andre forefaldende opgaver

Om dig

Vi forestiller os, at du er kontoruddannet eller lignende. Det er en fordel, at du har kendskab til eller erfaring med at arbejde KMD-Rollebaseret, formidling af overenskomster, forhåndsaftaler, ferieloven, budget og økonomi, osv.

Derudover forventer vi at du:

· Er ansvarlig for opgaveløsningen

· Er god til at formidle og har gode kommunikative evner

· Trives ved skiftende arbejdssteder (alle husene skal dækkes)

STILLINGEN VIL VÆRE PÅ 25-30 TIMER UGENTLIGT med tiltrædelse pr. 1.1.2025 eller snarest derefter. Vi afholder samtaler løbende.

Løn efter kvalifikationer med indplacering efter overenskomsten for kontorpersonale m.fl. indgået med Gentofte Kommunalforening (GKF)

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der indenfor dagtilbud skal der indhentes offentlig straffeattest samt børneattest.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6155366

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet