Nyheden er fra Gentofte Stars - Stjernernes ishockeyklub
Gentofte Stars deltog i sidste weekend med et U8 og et U9 hold i HHC cup 2020 i Sverige.
Det gik rigtigt godt både socialt, hvor børnene havde en fest med hinanden, men også på ishockeybanen, hvor vi altid giver den gas når der spilles om placeringer og pokaler :-)
U8 holdet var efter fem kampe meget tæt på en finaleplads, (faktisk kun et enkelt mål). Spillerne viste dog høj moral og gik ind til bronze finalen med stor vilje og vandt kampen over Rungsted og fik fortjent en 3. plads med hjem til Gentofte.
U9 holdet vandt guld efter en meget spændende og neglebidende finale mod Rögle, vi førte 1-0 indtil seks sekunder før tid, hvor Rögle desværre fik udlignet vores føring, så vi måtte ud i fem minutters OT og efterfølgende straffe, for at finde en afgørelse. Her var vi stærke mentalt og vi kunne dermed slutte turneringen af som vinder og ubesejret over seks kampe, mod fysisk stærke hold.
Tak til alle børn og forældre for en god tur, vi glæder os til endnu flere gode oplevelser.
U9 Trænerteamet