Tværfaglig teamleder til CSM projektering på historisk store jernbaneprojekter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sæt dit personlige og sikre aftryk på fremtidens klimavenlige jernbane. Kom og vær med til noget stort i Banedanmark!

Har du lyst til at være præge et team under opbygning? Bliver du motiveret af at lede og få dine medarbejdere til at lykkes? Så er du måske et bud på den nye teamleder til vores CSM projekteringsteam.

Den danske jernbane udvides som aldrig før og som infrastrukturforvalter er Banedanmark hovedansvarlig for implementering af grønne løsninger på fremtidens udfordringer indenfor transportområdet. For at imødegå disse udfordringer har Banedanmark i 2022 etableret et nyt CSM-projekteringsteam, som har til opgave at understøtte vores projekter i at opretholde et højt sikkerhedsniveau på jernbanen via udarbejdelsen af dækkende CSM-dokumentation for ændringer i infrastrukturen.

Vær med til at udvikle nye standarder

Dit teams hverdag er centreret om understøttelsen af projekterne i Anlægsdivisionen, hvor CSM-projekteringslederne har ansvaret for at udarbejde den nødvendige CSM-dokumentation i relation til Common Safety Method – Risk Assessment, den fælles europæiske sikkerhedsmetode til risikoevaluering og vurdering af jernbanesystemet, i tæt samarbejde med Banedanmarks mange projektorganisationer, herunder kollegaer i Jernbanesikkerheds S&I Koordineringssektioner.

Rollen som teamleder indebærer både personaleledelse og faglig ledelse for seks-syv CSM projekteringsledere, hvor du har det overordnede ansvar for at sikre leverancen af CSM-dokumentation til projekter. Du evner at give dine medarbejderes den faglige sparring, de har brug for på deres enkelte projekter samtidig med, at du understøtter sektionens løbende arbejde med at effektivisere CSM-arbejdet. Banedanmark har i 2022 etableret standardskabeloner for CSM-dokumentationen, og der forestår nu et arbejde med yderligere optimering, standardisering og læring på tværs af organisationen. Du vil som teamleder i CSM Projekteringen spille en nøglerolle i at facilitere dette arbejde i tæt samarbejde med din sektionschef og andre teamledere i området. Derudover arbejder vi i Anlægsdivisionen efter en række målstyringsprincipper, der systematiserer vores måde at arbejde på, og her vil du få en medindflydelse på den videre udvikling af målstyringen igennem dit daglige arbejde med dette.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Sikre, at den CSM-dokumentation dit team udarbejder bliver leveret til tiden og i den rette kvalitet
  • Planlægge og koordinere teamets opgaver og have fokus på relevante, og ofte tværfaglige, udviklingsopgaver
  • Støtte og udvikle dine egne medarbejdere via jævnlig træning og samtidig understøtte standardisering og læring på tværs af Banedanmark inden for CSM-området.
Profil med stærk erfaring indenfor CSM-RA

Det er er krav, at du har solid erfaring med arbejdet med CSM-RA, særligt indenfor den konkrete udarbejdelse af CSM-dokumentation f.eks. fra rådgiverbranchen, S&I koordinering, assessering el.lign. Til gengæld er det ikke et krav, at du har erfaring med ledelse, da vi gerne klæder dig på til opgaven. Du skal dog som minimum have mod på og lyst til at træde ind en ledelsesrolle.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med TSI.

Derudover rummer dit CV:

  • Erfaring med at arbejde på store projekter
  • Solid evne til at kunne navigere i krydsfeltet mellem projektledere, fagspecialister, Sikkerhed & Interoperabilitets-koordinatorer, eksterne rådgivere, 3. parter (såsom kommuner og virksomheder) og andre myndigheder
  • Du har overblik, proaktivitet og har mod på at sætte retning og rammer
  • Stærke kommunikationskompetencer og god til at lære fra dig
Dit nye team

Dit arbejdssted bliver i København. Du bliver en del af divisionen Anlæg, Banedanmarks bygherreorganisation, hvor vi er ca. 850 medarbejdere, der har ansvaret for den centrale styring af anlægsprojekter for mere end 5 milliarder kroner om året. Du vil indgå i sektionen CSM Projektering i området Jernbanesikkerhed - en enhed på omkring 55 medarbejdere. Du bliver en del af et fagligt stærkt område, der har mange års erfaring med CSM og risikostyring. Din titel vil blive Teamleder CSM Projektering og du refererer til områdechefen.

Løn og ansættelsesforhold

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Kontakt og ansøgning

Send venligst din ansøgning med CV via vores hjemmeside. send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionschef Kirstine Boch på tlf. 24665878.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Banedanmark opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192316&DepartmentId=22335&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5821023

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet