BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Jægersborg Børnehuses to kompetencecentre, er det vores fornemmeste opgaver at alle børn trods særligt behov, gives deltagelsesmuligheder og trives så tæt på det almene område som overhoved muligt – vil du i fællesskab med andre dygtige medarbejder være med til at understøttet deres trivsel og udvikling? Så bliv kompetencecenterpædagog hos os.
Vi ligner på mange måder et helt almindeligt 0-6 års dagtilbud, så det skal du holde af. Samtidig er vi kompetencecentre og modtager børn med særlige behov. Det kan være børn med ASF, ADHD eller børn med koncentrations-, tilknytnings- og socioemotionelle udfordringer. Børnene er fuldt integreret i de almindelige børnegrupper og du indgår i et stueteam med dygtige kollegaer hvor du har ansvaret for de børn der er indskrevet i kompetencecenteret. Børnegrupperne er mindre end du kender det fra almindelig børnehave og der er normalt to børn, som er indskrevet på en plads i kompetencecenteret, pr stue.
Du har, sammen med dine kollegaer til opgave, at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn så de oplever sig som en del af fællesskabet. Du får lov til at udfolde din viden om det specialpædagogiske arbejde ved fx at planlægge aktiviteter i differentierede fællesskaber, udarbejde og benytte visualisering og timetimer i hverdagen. Du er afgørende for at børnenes intentioner bliver forstået af deres kammerater og du guider og hjælper børnene med at forstå andres intentioner. Dine fornemmeste opgaver er at arbejde med et pædagogiske fundament baseret på ressource og værditænkning og social inkluderende pædagogik. Du ser i muligheder og succeser frem for begrænsninger og vægter en positiv tilgang til hverdagens udfordringer med smil og humor, som en del af fagligheden. Og så er du vild med struktur og formår at få den pædagogiske organisering til at spille i børnehøjde.
Du samarbejder tæt med forældre, psykologer, logopæder, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Vi mødes kontinuerligt til møder, hvor der sættes pædagogiske mål og gøres status. Du er derfor god til at formulere dig på skrift, da du udarbejder de rapporter, som er udgangspunktet til møderne.
Du er ikke alene. Der er i begge huse min. to andre med samme funktion som dig, tætte stuekollegaer og daglig ledelse. Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi tror på at alle gør sig umage og møder hinanden med venlighed, hjælpsomhed og dialog. Du bliver også en del af et større fællesskab. Børnehusene på Sauntesvej og Solsiden er nemlig en del af Jægersborg Børnehuse som består af tre børnehuse med fælles værdigrundlag, ledelse og økonomi.
Vi har en ledig stilling i hvert hus, de er gerne på 37 timer med planlagt forberedelsestid og mulighed for hjemmearbejdsdage. Vi ville elske at vise dig vores huse – så ring endelig og lave en aftale.
Ring til Tobias på tlf. 40431059 hvis du vil se Børnehuset på Sauntesvej.
Ring til Tanja på tlf. 24223093 hvis du vil se Børnehuset på Solsiden.
Og ring til Anna på 21796192 hvis du har generelle spørgsmål til stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Jægersborg Børnehuse på vores hjemmeside: www.jb.aula.dk
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst.
I Gentofte Kommune er der en generel politik om at der på børne- og ungdomsområdet skal indhentes straffeattester
Ansøgning skal fremsendes elektronisk via nedenstående link
Ansættelsessamtaler finder sted løbende.
Ansøgning:
Send din ansøgning elektronisk ved at klikke på knappen "Gå til ansøgningsformular".
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928440