Leder til Anlæg- og Tilsynsteamet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Gentofte Kommune har ambitiøse mål inden for bæredygtig transport, cyklisme, trafiksikkerhed og grønne veje. De kommende år skal vi etablere nye belægninger, nye cykelstier, vi skal udmønte spændende projekter i medfør af vores belægningsstrategi og trafiksikkerhedsplan og bidrage til opfyldelse af målene i Klimaplan2050. Vi er beriget med attraktive, smukke og historiske omgivelser, som vi er i løbende dialog med brugerne af.

Spændende projekter med politisk fokus

Som udløber af en aktuel omorganisering, søger vi en leder til vores nye Anlæg- og Tilsynsteam i Park og Vej. Teamet består af 12 personer, som er specialister indenfor vej- og tilsynsområdet. Teamet varetager alt fra sagsbehandling til gennemførelse af større anlægsprojekter på veje, cykelstier eller kyst. Teamet har et tæt samarbejde med den øvrige del af Park og Vej, herunder Trafik og Stab, Grøn Planlægning, Tværgående Drift, Grøn Drift, Sort Drift og Blå Drift.

Da opgaveområderne i teamet spænder vidt, har vi brug for en alsidig lederprofil med stærke generalistkompetencer. Opgaveporteføljen fordeler sig mellem personaleledelse, sagsbehandling og faglige opgaver, hvor du skal kunne navigere imellem flere opgavetyper og samarbejdskonstellationer, herunder også politisk betjening. Stillingen har reference til driftschefen i Park og Vej.

Mere konkret består opgaven i

  • Personaleansvar for 12 medarbejdere, herunder understøtte sammenhængskraften og trivslen i teamet
  • Prioritere og koordinere teamets indsatser
  • Stå i spidsen for udvidet digitalisering og effektivisering i sagsbehandlingen og daglig administration, herunder medvirke til økonomiopfølgning mv.
  • Ansvar for udmøntning af kommunens belægningsstrategi, herunder planlægge og koordinere internt og eksternt, fx med ledningsejere
  • Afrapportere teamets indsatser til det politiske niveau
  • Deltage i den daglige opgaveløsning – herunder sagsbehandle ift. borgerhenvendelser
  • Indgå i ledergruppen i Park og Vej og sparre med medarbejdere og kollegaer
  • Ad hoc deltage ved borgermøder i forbindelse hovedistandsættelser mm.

Sammen om opgaven

Teamet er placeret på Gentofte Kommunes materielgård på Ørnegårdsvej. Vi er gode til at samarbejde og hjælpe hinanden på tværs - både i teamet og med vores kollegaer i andre afdelinger inden for direktørområdet Klima, Miljø og Teknik. Fælles for os er, at vi alle er engagerede omkring vores arbejdsopgaver. Vi er rummelige, har en uformel tone og godt humør. Ørnegårdsvej ligger tæt ved S-tog og har gode cykelforhold og cykelafstand til Rådhuset. Vi har et lækkert træningslokale, og alle medarbejdere i Gentofte Kommune har gratis adgang til Kildeskovshallen. Se også Gentofte Kommunes jobløfter.

Vi forestiller os, at du

  • Har en relevant uddannelse eller indgående erfaring fra området
  • Har en lederuddannelse, ledelseserfaring og trives med ledelsesopgaven
  • Har erfaring fra en politisk styret organisation
  • Er en tydelig kommunikator både mundtligt og skriftligt og kommunikerer med alle i øjenhøjde
  • Kan arbejde systematisk og sikre et højt serviceniveau
  • Har erfaring med digitalisering og optimering af administrative processer
  • Har lyst til at gå i dialog med kollegaer, politikere, borgere, erhvervsdrivende i bydelscentre og andre interessenter omkring stort og småt og skabe gode samarbejdsrelationer
  • Har projektledererfaring og gerne erfaring med udbud, kontraktforhold og håndtering af entreprenører indenfor vejområdet
  • Har viden om renovering og modernisering af bygværker (broer, støttemure, tunneler mv.)
  • Er indstillet på at indtræde i Park og Vejs ledelsesvagt udenfor normal arbejdstid, når behovet opstår
  • Er inspirerende og motiverende som person
  • Engagerer dig i mennesker omkring dig og er lyttende med godt humør

Det praktiske

Ansættelse: 1. februar 2024. Løn efter overenskomst.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 15. december 2023 og onsdag den 20. december 2023.
Mellem første og anden samtale vil der blive foretaget en personlighedstest.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947718

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet