Klimarådet søger Rådskoordinator

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Klimarådet søger rådskoordinator

Ansøgningsfrist: 04-06-2023

Den voksende klimaudfordring og forskellige veje til grøn omstilling af samfundet er blevet et af de absolut vigtigste fokusområder for politikere, erhvervsliv og borgere. Med god grund. Klimaforandringer er et af dette århundredes største udfordringer, og både i Danmark og internationalt skal der findes løsninger og handles.

I 2020 vedtog Folketinget en klimalov, der satte klimamål for 2030 og 2050 og samtidig gav Klimarådet en større rolle og flere opgaver. Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, som rådgiver om, hvordan Danmark kan nå 70-procentsmålet i 2030 og gennemføre omstillingen til et samfund med nettonuludledninger senest i 2050.

Om stillingen

I stillingen som rådskoordinator vil du skulle varetage mange forskellige processer og opgaver. Du bliver en del af teamet ’Strategi, Organisation og Kommunikation’, hvor vi er seks medarbejdere med forskellige baggrunde.

Din vigtigste opgave bliver at understøtte Klimarådets medlemmer direkte, fx ved at planlægge og følge op på rådsmøder, prioritere og forberede eksterne møder, samt afklare problemstillinger, som kan være både faglige og procesmæssige. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med rådets formand og ledelsesgruppen.

Dine andre opgaver handler om at bistå dine kolleger inkl. ledelsesgruppen i deres understøttelse af rådet. Du vil bl.a. være ansvarlig for at samle og udsende materiale i forbindelse med de typisk 12-15 årlige rådsmøder, fx udkast til analyser fra andre teams i sekretariatet, og du deltager i og følger op på ugentlige møder med dels ledelsesgruppen og dels rådsformanden.

Du vil i det daglige være i løbende dialog med hele sekretariatet. Især vil du have tæt kontakt med teamets to HK-kontorfunktionærer og de to kolleger i teamet, som har det primære ansvar for kommunikation og presse, og som du vil skulle sparre med dagligt. Vi er et lille team og lægger vægt på at kunne træde til og hjælpe hinanden i perioder, hvor der er travlt eller brug for en ekstra hånd.

Afhængigt af dine kompetencer og erfaringer kan du også få en rolle i udarbejdelsen af Klimarådets faglige analyser. I så fald kommer du til at indgå i forskellige projektgrupper, som nedsættes løbende.

Det er væsentligt, at du har politisk forståelse og gerne kendskab til det klimapolitiske landskab. Bl.a. fordi de eksterne møder typisk vil involvere regeringen, politikere på forskellige niveauer og andre interessenter, herunder medlemmer af Klimarådets Klimadialogforum. I din koordinerende rolle er det desuden vigtigt, at du er god til at samarbejde og kommunikere med kolleger, der har en anden faglig baggrund end dig selv, og at du kan bevare overblikket og prioritere, og samtidig have styr på detaljerne.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en samfundsvidenskabelig uddannelse, fx statskundskab
  • Har minimum et par års relevant erhvervserfaring
  • Har politisk forståelse
  • Er god til at samarbejde og kommunikere på tværs af faglige forskelle
  • Kan have mange bolde i luften, prioritere, tilrettelægge processer og koordinere
  • Arbejder struktureret
  • Er grundig og har sans for detaljer
  • Er engageret, handlingsorienteret og får energi af at bidrage til andres arbejde.


Det er derudover en fordel, hvis du

  • Har erfaring fra lignende stillinger, udvalgsarbejde, bestyrelsesarbejde eller lignende
  • Har kendskab til klimaområdet
  • Har særlig erfaring med skriftlig kommunikation.


Eksempler på opgaver:

  • Understøttelse af Klimarådets medlemmer
  • Prioritering og forberedelse af møder og arrangementer, herunder præsentationer
  • Opfølgning på møder, herunder både rådsmøder, ledelsesmøder og eksterne møder
  • At følge klimapolitiske debatter
  • At bistå med presseopgaver
  • At bistå med kommunikationsopgaver.
Vi tilbyder dig en stilling, hvor opgaverne varierer, du kommer til at arbejde med mange dygtige kolleger, og der er gode udviklingsmuligheder. Bl.a. får du skærpet dine evner til at samarbejde og navigere på et område, der har særdeles stor bevågenhed i samfundet. Vi investerer løbende i at gøre vores medarbejdere endnu dygtigere, bl.a. med kurser inden for projektledelse og skriftlig fremstilling.

I sekretariatet er vi ambitiøse og pligtopfyldende, men vi har samtidig en kultur, hvor omgangstonen er uformel. Vi udviser gensidig fleksibilitet og har en god balance mellem arbejds- og privatliv.

Om Klimarådet

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske, så vi i fremtiden kan leve i et Danmark med meget lave udledninger af drivhusgasser og samtidig fastholde velfærd og udvikling. Klimarådet skal årligt vurdere, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at de danske klimamål nås. Rådet skal desuden bidrage til den offentlige debat og udarbejder løbende analyser og anbefalinger til klimaindsatsen.

Klimarådets faglige bredde spænder vidt, og vi tilstræber at være blandt de førende faglige miljøer inden for samfundsrelevante klimaanalyser i Danmark. Når det kommer til store udfordringer, så ved vi, at de bedste løsningsforslag skabes i fællesskab med andre. Vi gør os umage for at skabe åbenhed omkring vores arbejdsprocesser og analytiske tilgang, samtidigt med at vi inddrager andre aktører i at finde de klogeste løsninger. Vi værner om vores uafhængighed, men samtidig involverer vi Klimadialogforummet, der er etableret for at bistå Klimarådet i dets arbejde. Vi lytter til borgere, politikere, organisationer og brancher, for vi ved, at den grønne omstilling skal gennemføres med omtanke, så de nødvendige omkostninger minimeres, og der kan findes opbakning til at foretage de store investeringer og omlægninger, Danmark står overfor.

Sekretariatet betjener Klimarådet i alle sager vedrørende rådets virksomhed og består pt. af en sekretariatschef, fem øvrige i ledelsesgruppen, og cirka tyve analytikere og administrativt personale samt tre studerende. Sekretariatet udarbejder løbende analyser af aktuelle klimaproblemstillinger til brug for Klimarådets rapporter og som indspark i den offentlige debat. Udover at betjene Klimarådet i dets faglige arbejde sørger sekretariatet for den praktiske tilrettelæggelse af Klimarådets møder, afholdelse af konferencer og lignende.

Løn- og ansættelsesforhold

Vi tilbyder gode faglige udviklingsmuligheder, en mulighed for at være en del af et godt arbejdsklima og en arbejdsplads, som vi er stolte af. Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst mellem staten og relevante faglige organisationer. Klimarådets sekretariat har til huse i Indre By i København.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV samt bilag via linket på Klimarådets hjemmeside www.klimaraadet.dk, så vi har den senest søndag d. 4. juni 2023. Vi forventer at afholde de første samtaler ugen efter.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte chef for strategi, organisation og kommunikation Henrik Jepsen på 26 12 45 77 eller henrik.jepsen@klimaraadet.dk.

Klimarådet ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Klima- og energiministeriets departement, Stormgade 2, 1470 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=168895&DepartmentId=9038&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833155

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet