Nyheden er fra Gentofte Stars - Stjernernes ishockeyklub
Sikke
en weekend - ja endnu en fed weekend i Ishockeyens tegn!
Jeg er en træt HOCKEY MOM her søndag aften på sofaen, efter en hel weekend ishockey turnering - men hvor har det bare været livsgivende, værdiskabende og 100% tidsinvesteringen værd, når jeg lige gør det op på livskvalitets kontoen!
At
have et barn der spiller ishockey er tidskrævende - ja meget
tidskrævende – tidligt op , sent hjem , tidligt op igen, hænge ud
i en kold hal hele dagen med toast, hindbærsnitter, grillpølser og
massevis af kaffe.
Vi
skal som forældre køre til det ene, køre til det andet, weekend
efter weekend
– et logistik helvede for dem med flere børn,
som man hører sige: jeg
kører lige og kommer tilbage for mit andet barn skal lige til
fodbold og mit tredje barn er til fødselsdag eller spiller ishockey
et andet sted.
–
men det varmer sådan at se forældre som GØR det , som ER DER time
efter time, - som kører frem og tilbage og frem og tilbage igen, som
kigger efter hinandens børn for at det hele skal gå op. Forældre
som gør det: FORDI de elsker deres unger, vil gøre det bedste for
deres unger og som derfor pisker rundt som en gal for at det hele
spiller
- alt sammen gjort i ren kærlighed for at deres unger skal lykkes og fordi de elsker at se dem smile og grine.
Trænere
der guider, støtter, skælder ud, er stolte, er skuffede og tossede
– men som alt sammen kommer af at de vil det allerbedste for deres
hold og virkelig elsker at se holdet udvikle sig - elsker at se vores
unger lykkes.
Forældre
der har en mening - ikke har en mening, er pisse irriterende, er
glade, er skøre, er forskellige men som altid træder til og gør at
det hele hænger sammen omkring holdet og klubben.
Forældre som sidder på sidelinjen og hepper - og som er så meget med i stemningen, at de ikke kan være i deres krop af spænding, udsprunget af det største ønske om at se ungerne lykkes.
Forældre
som lever for at se ungernes øjne stråle som funklende stjerner,
når de har vundet og de synger af deres lungers fulde kraft : HVEM
VAR DET DER VANDT I DAG_- DET VAR DEM FRA GENTOFTE AF…
Vi
deler alle glæden ved at se vores skønne unger, som med så stor
iver og passion, bruger deres talent, træner deres talent, skaber
stærke relationer, griner sammen, fejrer deres sejre sammen græder
sammen, kokser lidt her og der i udmattelse sammen, og som sammen
samler sig sammen igen til en ny kamp så de sammen vokser sig
stærkere og stærkere i livet - kamp for kamp.
Jeg
har kun en ting at sige: RESPEKT FOR INDSATSEN ALLE MAND – giv jer
selv et ekstra klap på skulderen – det er sgu velfortjent.
Hilsen
en Hockey-Mom- der har overgivet sig til sporten. <3
Iris Engelund. U9
Foredragsholder
og Erhvervscoach
*Sæt dit talent i spil*