Gentofte Kommune: Pædagoger søges til Helhedstilbuddet Boligerne ved Gammelmosen, Gentofte Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger pædagoger, der vil være en del af teamet i Boligerne ved Gammelmosen, et bo- og dagtilbud, der i 2019 fik nye fysiske rammer.

Vi har brug for dig, der sammen med os – beboere, pårørende og ansatte vil være med til at sikre at Boligerne ved Gammelmosen er et godt, udviklende og spændende sted, at bo, leve og arbejde.

Boligerne ved Gammelmosen er et helhedstilbud efter ABL § 105, stk. 2, hvor borgerne modtager individuel bostøtte efter SEL § 85, og 18 Aktivitets- og samværs pladser efter SEL § 104.

Der bor 24 borgere i alderen fra 35-70 år med kognitive funktionsnedsættelser, som samtidig har diagnosticerede sindslidelser såsom OCD, skizofreni, affektive psykose, angst, demens og/eller adfærdsudfordringer. Boligerne ved Gammelmosen består af 3 huse, hvor der bor hhv. 9, 9 og 6 borgere, og 18 Aktivitets- og samværspladser.

Beboerne har behov for fysisk og verbal hjælp og støtte i varierende grad, fra moderat vejledning til fuld hjælp og støtte i alle dagligdagens funktioner, ligesom beboerne har behov for hel eller delvis fysisk og verbal støtte til hygiejne og egenomsorg. Enkelte borgere kan i perioder være selvskadende og have udad reagerende adfærd.

Vores pædagogiske tilgang tager afsæt i neuropædagogik samt enkelte områder i indsigtspædagogikken, som tager udgangspunkt i en psykodynamisk referenceramme. Vi arbejder med individuelle strukturer og aftaler, idet beboerne profiterer af forudsigelighed og en veltilrettelagt hverdag.

Vi er en uddannelsesinstitution og modtager pædagogstuderende 2 gange om året.

Du har som medarbejder fokus på at være:

  • Engageret – opsøgende og fokuserer på at være med til at skabe en god og indholdsrig hverdag for beboerne
  • Indstillet på at indgå åbent, aktivt og respektfuldt i samarbejdet med beboerne, pårørende, kolleger og ledelse
  • Aktivt deltagende i vores udviklingsproces i arbejdet med beboerne
  • Deltagende i at skabe et godt fagligt, tillidsfuldt og udviklende arbejdsmiljø
  • Robust, stabil og i stand til at kommunikere mundtligt og skriftligt
  • Faglig kompetent
  • Interesseret i at blive en del af vores beboeres dagligdag og på lige fod med kollegaer være en del af vores dagaktiviteter

Vi kan tilbyde dig:

  • En arbejdsplads med fokus på kompetenceudvikling både den enkeltes og gruppens
  • Mulighed for kursus via vores kursuskatalog, som har mange spændende tilbud
  • En spændende arbejdsplads med tværfagligt samarbejde internt/eksternt
  • Et direkte og tæt samarbejde i hele Gammelmosen
  • Gode kollegaer med gejst og godt humør.
  • En arbejdsplads, hvor vi alle tager ansvar for fagligheden og samarbejdet.
  • Tværfagligt samarbejde med kollegaer fra forskellige faggrupper, vores egen sygeplejerske og områdets sygeplejersker m. fl.


Få mere at vide

Du er velkommen til på hverdage at kontakte Teamleder Lisa Nartey på tlf. 4013 7205 og/eller på mail lina@gentofte.dk eller Forstander Margrethe Nørgaard på tlf. 2482 2917 og/eller på mail mang@gentofte.dk

Løn- og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelses vilkår i henhold til gældende overenskomst kombineret med lokal forhandling afhængig af uddannelse og kompetencer. I Gentofte kommune er der en generel politik om, at der indhentes straffeattest inden ansættelse.

Tiltrædelse 1. oktober 2023 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: Der vil være løbende ansættelsessamtaler.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://gentofte.dk/jobopslag/?hr=show-job/162669&linkref=135268&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907423

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet