BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Specialskolen Søgårdsskolen søger tre lærere på fuld tid, som brænder for elevernes læring og trivsel, med opstart senest 1. november 2023.
Vi søger specifikt lærere som har:
- Kompetencer i tysk med mod på at undervise i faget
- Kompetencer i Matematik med mod på at undervise i faget
- Kompetencer i Dansk med mod på at undervise i faget
Som lærer på Søgårdsskolen, vil du indgå i et forpligtende teamsamarbejde og ud fra et Low Arousal inspireret pædagogisk grundlag, understøtte den enkelte elevs faglige og sociale udvikling.
Søgårdsskolen er Gentofte Kommunes specialskole. Vi er en teambaseret og udviklingsorienteret organisation, der har til huse på 4 matrikler, hvor de fysiske rammer er en afgørende del af læringsgrundlaget. Skolen har børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Vi er et helhedsorienteret tilbud for 106 børn og unge, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt sammen i teams.
Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
Vi søger en robust medarbejder, som har en sikker autismespecifik tilgang. Eleverne i klassen har gennemgribende udviklingsforstyrrelser og et særligt behov for vidtgående specialundervisning. Eleverne er udfordret sensorisk, kommunikativt, i socialt samspil og adfærd.
Børn, som er visiteret til skolen, er blandt andet kendetegnet ved:
• Generelle indlæringsvanskeligheder
• Diagnoser inden for autismespektret
• Forskellige former for opmærksomheds- og adfærdsvanskeligheder
• Børn med Downs Syndrom samt lettere fysiske handicap
• Børn som af forskellige årsager er skrøbelige eller sårbare og har brug for særlig afskærmning.
Vi er fokuserede på, at ethvert af vore børn og unge bliver til nogen og til noget, hvilket også beskrives i Gentofte Kommunes vision på skoleområdet, Læring Uden Grænser samt Søgårdsskolen værdiprogram og læringsgrundlag.
Du:
- Er fagligt velfunderet og har meget gerne erfaring med børn og unge med sociale og emotionelle vanskeligheder og/ eller børn og unge med funktionsnedsættelser som beskrevet ovenfor.
- Har gerne erfaring fra specialskoleverdenen eller fra skolebehandlingstilbud.
- Abonnerer på den problemløsende Low Arousal inspirerede pædagogiske tilgang og børnesynet: ”Børn gør det godt, hvis de kan.”
- Er parat til at udvikle fagligheden i samarbejde med kollegaer, ledelse, børn, unge og forældre.
- Gør aktivt brug af forældresamarbejde, har stærke relationelle kompetencer samt erfaring med samarbejdet omkring det enkelte barn, og kan styre samt organisere en professionel samtale.
- Er stabil og robust og kan indgå i mange samarbejdsrelationer og ser muligheder fremfor begrænsninger.
- Tænker og handler helhedsorienteret og ressourceorienteret i forhold til eleverne og deres fællesskab både fagligt, socialt og personligt.
- Kan tilrettelægge og udføre aktiviteter på individuelle niveau (efter den enkelte elevs behov).
- Kan skabe trygge rammer med afsæt i god struktur i en forudsigelig hverdag.
Du får:
- Et teamsamarbejde med flere fagligheder, hvor der for alle er dedikeret 2 timers fælles teamforberedelse ugentligt, samt 1 times afdelingsmøde.
- Et tæt samarbejde med PPR.
- En arbejdsplads med mange forskellige arbejdsopgaver.
- I den netop udarbejdede APV, bliver det fremhævet, at du som ansat på Søgårdsskolen har god balance og fleksibilitet i arbejdslivet, samt gode samarbejdende fællesskaber.
I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der på børne- og ungeområdet skal indhentes straffeattester.
Løn og ansættelse:
Ansættelse i henhold til gældende overenskomst og aftaler om Ny Løn. Der gives specialskoletillæg.
Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 22. september 2023.
Bliver man tilbudt ansættelse, vil der blive indhentet reference.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://gentofte.dk/jobopslag/?hr=show-job/161381&linkref=132426&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900693