BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du at være en del af en arbejdsplads med høj faglighed, komplekse patientforløb og mulighed for faglig udvikling? Og kan du se dig selv arbejde tværfagligt og helt tæt på patienter med kræft? Så skal du læse her!
Afdeling for Blodsygdomme søger en farmakonom, der værdsætter tværfagligt samarbejde og arbejdsopgaver tæt på patienter med kræft. Vi behandler patienter med akut leukæmi og patienter med godartede blodsygdomme.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men med mulighed for en individuel aftale om et andet ugentligt timeantal dog minimum 30 timer ugentligt i dagvagt mandag-fredag med start den 1. juli 2023 eller efter aftale.
Din hverdag og arbejdsopgaver
Vores behandlinger består af cytostatika, antistoffer og blodprodukter. Som farmakonom har du selvstændige opgaver i forhold til bestilling af medicin, pakning af præmedicin/medicin og FMK medicinlister til understøttende behandling. Derudover er der fremstilling af antistoffer, samt udlevering og kodning af medicin. Varetagelse af s.c. injektionen og oplæring af patienter i selv at administrere s.c. injektioner. Du kommer også til at formidle information til og undervisning af patienter, pårørende, kollegaer og hjemmeplejen.
Vi søger en farmakonom, der er:
- ansvarsfuld, serviceorienteret og initiativrig
- selvstændig, målrettet og systematisk
- god til at kommunikere
Vi tilbyder
- En grundig introduktion og oplæring
- Engagerede kolleger i alle aldersgrupper
- Spændende speciale i konstant udvikling, hvor vi sammen bidrager med løsninger til gavn for vores patientforløb med baggrund i evidensbaseret viden.
- Et godt arbejdsmiljø hvor faglig stolthed og kollegial omsorg er i højsædet
- Gode muligheder for kompetence- og karriereudvikling
Ansættelsesstart den 1. juli 2023 eller efter aftale.
Ansøgningsfristen er 15. juni 2023. Vi holder ansættelsessamtaler løbende og senest den 19-06-23.
Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at tale med en eventuel kollega, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Annemarie Drumm på telefon 35 45 62 28.
Du kan også finde information om Afdeling for Blodsygdomme på vores hjemmeside og instagram @afdelingforblodsygdomme. Her deler vi en masse om os selv, det vi arbejder med samt vores entusiasme og passion for hæmatologien.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249557&DepartmentId=21929&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833964