BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnefysioterapeut søges til barselsvikariat i Børnehuset Troldemosen
Vil du være en del af et tværfagligt team, der hver dag arbejder for at gøre en forskel hos børn med autisme? Og kan du se dig selv navigere i en omskiftelig hverdag, hvor høj faglighed, tålmodighed, tempo og god energi er et must?
En af vores fysioterapeuter går på barsel, og vi søger derfor en fysioterapeut til et barselsvikariat i perioden 11. december 2023 til 1. november 2024, ugentlig arbejdstid 37 timer.
Velkommen til Troldemosen
Børnehuset Troldemosen er en specialinstitution Gentofte Kommune med plads til ca. 40 børn. Vores børn er i alderen 0 – 7 år og de har alle varige fysiske og eller psykiske funktionsnedsættelser herunder børn med autisme spektrum forstyrrelser (ASF) og syndromer.
Du bliver budt varmt velkommen hos 2 af vores 4 grupper med i alt 15 børn. Børnene har primært ASF og ADHD samt forskellige grader af kognitiv funktionsnedsættelse. Fælles for børnene er et begrænset eller intet talesprog, sansemæssige udfordringer og et stort behov for voksenstøtte og guidning.
Du får et tæt samarbejde med pædagoger, medhjælpere og to ergoterapeuter, og du får også mulighed for sparring og samarbejde med de 4 andre terapeuter i huset.
Din nye hverdag
Hverdagen er bygget op omkring et tæt samarbejde i det tværfagligt team. Du har børnetid hver dag kl. 8-12 og er på stuen med det tværfaglige team, hvor I arbejder sammen om at skabe et miljø, hvor hverdagens aktiviteter, leg og ADL er omdrejningspunktet for det enkelte barns udvikling. Tiden efter kl. 12 bruges til dokumentation, møder, sparring mv.
Vi tilstræber en struktureret og forudsigelig hverdag, hvor det enkelte barn får mulighed for at udvikle sig i sin nærmeste udviklingszone. Flere af vores børn har udfordringer ift. deltagelse i aktiviteter og samspil, hvorfor det er vigtigt, at du er tålmodig og kan arbejde ”i børnehøjde”.
Du kommer bl.a. til at:
- Undersøge, teste og vurdere grovmotorik og sanser samt behov for eventuelle hjælpemidler.
- Sætte mål og udarbejde behandlingsplaner og aktivitetsforslag.
- I samarbejde med det tværfaglige team at understøtte barnets deltagelse i dagens aktiviteter; leg, udgangsstilling, bevægelse og færden, hvile og personlig hygiejne.
”Som fys i Troldemosen får du muligheden for virkelig at gøre en forskel for hvert enkelt barn. Og så er her super gode, faglige muligheder, da vi altid sparrer på tværs af huset – vores børn er helt deres egne, og det kræver tit nytænkning at finde potentialet for det enkelte barn”, siger Patricia er pædagog og en af dine nye kolleger.
Vores tilgang – børn skal have mulighed for udvikling
Vi bruger ICF-CY som ramme for den tværfaglige beskrivelse af barnet og for målsætningen. Fysioterapeuterne anvender bl.a. kliniske observationer, sanseintegration, Sensory Profile 2, Bayley og videoanalyse i den fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering.
Hos os kan du regne med
- Et udviklende samarbejde med engagerede og dedikerede kolleger.
- Tæt forældresamarbejde.
- En arbejdsplads, hvor det tværfaglige samarbejde er i fokus og ses som en force.
- En arbejdsplads, hvor vi lærer af hinanden.
- En arbejdsplads, med høj grad af tillid og ansvarlighed.
- Et højt fagligt niveau.
- En omgangstone præget af gensidig respekt, anerkendelse og humor.
Du er uddannet fysioterapeut og trives med en lidt anderledes hverdag
Med din nysgerrige tilgang til dit arbejde i kombination med din motivation for vidensdeling formår du at se på vores lidt anderledes dage med konstruktive briller. Du lader dig ikke slå ud, når dagen tager en uventet drejning, og så er du stærk til at igangsætte aktiviteter.
Derudover forestiller vi os, at du:
- er uddannet fysioterapeut og har en stærk faglig profil.
- At du trives i en til tider skæv og anderledes hverdag i et meget omskifteligt tempo
- Er med til at skabe et konstruktivt og tværfagligt samarbejde
- Har kendskab til børnehjælpemidler.
- Har erfaring med og kan lide at dele viden med kollegaer og forældre.
Derudover er det en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med fysioterapeutisk behandling af børn med handicap – men lyst til at arbejde med børn med ASF er selvfølgelig en forudsætning.
Er du interesseret?
Har du brug for flere oplysninger, kan du kontakte leder Rosi Eksing på tlf.: 21 24 31 09. Du kan også besøg www.troldemosen.dk og se mere om dagtilbuddet.
Løn og ansættelse
Følger gældende overenskomst og bliver forhandlet med Danske Fysioterapeuter. Der indhentes straffeattest og børneattest før ansættelse.
Ansøgningsfrist 18 oktober 2023 kl. 8:00
Samtaler afholdes 23. oktober 2023
Ansøgning, samt CV og uddannelsesbevis skal sendes via HR-Skyen. Ansøgninger der ikke sendes til HR-Skyen tages ikke i betragtning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912845