Vil du være vores nye kollega?
På Psykoterapeutisk Center Stolpegård er vi på udkig efter en sygeplejerske/specialsygeplejerske til en fast fuldtidsstilling.
Jobbet
Stillingen er placeret i Ambulatorium for Angst og OCD, hvor vi varetager behandling i pakkeforløb for angst og OCD indenfor voksenområdet.
Du bliver en del af et ambulatorie, der har et godt fællesskab med en god og humoristisk tone. Vi har et højt specialiseret fagligt miljø, hvor der er mulighed for kompetent sparring med meget erfarne og engagerede klinikere.
Ambulatoriet består af 6 psykologer, 2 speciallæger, 2 reservelæger, en sygeplejerske og en socialrådgiver, som alle indgår i et tværfagligt samarbejde om behandling.
Dine arbejdsopgaver
Du kommer til at arbejde med følgende opgaver:
- Psykoterapeutisk behandling i ambulante behandlingsforløb, både gruppe- og individuelle forløb
- Udredende samtaler især i forhold til visiterende, diagnosticerende første samtaler samt psykoterapiafklarende samtaler
- Psykoedukation af patienter og pårørende
- Netværksarbejde (pårørendesamtaler, par, familier, sagsbehandlere, mv.)
- Deltagelse i behandlingskonference, møder med andre sygeplejersker m.v.
Vi tilbyder
- Et alsidigt, selvstændigt og spændende job
- En spændende arbejdsplads med høj faglighed
- Grundig introduktion og en tilknyttet kollega, der fungerer som mentor i opstarten
- Kontinuerlig supervision på arbejdsopgaverne og sidemandsoplæring i gruppeterapi
- Gode muligheder for faglig sparring i hverdagen
- Dygtige, engagerede og søde kollegaer – herunder over 30 psykologkollegaer fordelt på centeret
- Gode fysiske rammer og et godt arbejdsmiljø, hvor tonen er fri og uhøjtidelig
Dine kompetencer
Du er uddannet sygeplejerske og har interesse for og gerne erfaring med klinisk arbejde, behandling af angst og OCD og/eller arbejdet i psykiatrien.
Vi lægger også vægt på, at du har:
- Interesse for og gerne erfaring med kognitiv adfærdsterapi eller metakognitiv terapi
- Interesse for og gerne erfaring med gruppeterapi
- Interesse og fokus på psykosocial rehabilitering
- Gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde tværfagligt
Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast fuldtidsstilling til besættelse pr. 1. april 2026 eller snarest derefter.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.
Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afsnitsleder og psykolog Naomi Schwarz Edvardsen på 38 64 53 76, naomi.schwarz.edvardsen@regionh.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du, at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.
Send motiveret ansøgning, CV, uddannelsesvis samt dokumentation for evt. psykoterapeutisk uddannelse/erfaring via link senest torsdag den 29. januar 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 4. februar 2026.
Velkommen indenfor hos Psykoterapeutisk Center Stolpegård
Psykoterapeutisk Center Stolpegård varetager ambulant behandling af voksne med ikke-psykotiske psykiske lidelser. Centret er opdelt i 3 ambulante afsnit og en forskningsenhed. Der er et ambulatorie for angst -, OCD og traumer, et ambulatorie for personlighedsforstyrrelser, samt et ambulatorie for psykoterapeutisk udvikling
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Stolpegårdsvej , 2820 Gentofte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/43e5ae69-4f56-428f-9470-54635ab21a33