Beachvolleyens Dag i Gentofte

dato

Nyheden er fra GentofteVolley

Beachvolleyens Dag i Gentofte Volley på Bellevue

Trods overskyet og blæsende vejr havde ca. 175 glade spillere og gæster i går fundet vej til Bellevue for at spille og følge med i klubbens beach volley arrangement.

Alle aldersgrupper var med fra 6-80. Alle niveauer fra førstegangsspillere til elitespillere og mange udenlandsk talende. En hyggelig eftermiddag med beachvolley på stranden i Klampenborg.

Mange børnespillere i klubben havde taget forældre med. Familiespil var et hit. De helt små – som næsten ikke kan gribe en bold – kom også. Mange af Klubbens ældste (65-80) debuterede på en beach volley bane. Nogle af strandens ikke-organiserede var også med.

”Ud over strandens 4 permanente baner måtte vi sætte to ekstra baner op. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange, der havde spillet beach volley i dag på Bellevue, hvis vejret havde været godt”, lyder det fra Robert Mikelsons fra Gentofte Volley..

Kilde: GentofteVolley