Nyheden er fra GentofteVolley
Igen i år har klubben et særligt arrangement i forbindelse med Volley Week, der er et led i DIFs og DGIs Bevæg dig for Livet kampagne.
Vi har Åbent Hus mandag den 23. sept. kl. 17-20 i Gentoftehallen, hal B.
Vi vil gerne kunne præsentere volleyball for følgende målgrupper: børn under 14 (kidsvolley og U14) samt voksne motionister (20-80 år).
Klubben lægger op til åbent spil og lidt træning i følgende grupper:
Kidsvolley, piger og drenge (17.00-18.15)
HU14 og DU14 (18.15-19.45)
Mix U45 (18.15-20.00
Mix Voksne (18.15-20.00)
Senior 60+ (17.00-18.15)
Meningen er, at vi skal have en masse børn og voksne i hallen på dagen for at prøve volleyball. Alle fra klubben skal derfor invitere venner, bekendte, forældre, børn m.fl. til en god aften med volleyball.
Tag en eller flere venner med. Dette er dagen, hvor vi skal vise volleyball som spil og aktivitet og give så mange som muligt mulighed for at deltage.
Klubben byder på sodavand og slik samt kaffe og kage til alle deltagere.