23-årig cyklist ramt af bil i Gentofte

dato

I går klokken 10.09 skete en ulykke i krydset Strandvejen/Onsgårdsvej i Gentofte, hvor en 23-årig mand på cykel blev ramt af en bil. Den 46-årige kvinde, der kørte bilen, var på vej i sydlig retning på Strandvejen og drejede til venstre mod Onsgårdsvej, men overholdt ikke sin vigepligt.

Som følge heraf blev cyklisten ramt og kom til skade. Han blev efterfølgende tilset af en ambulance.

Kilde: Nordsjællands Politi