​ STARS spillere med løven på brystet

dato

Nyheden er fra Gentofte Stars - Stjernernes ishockeyklub

Selv om der kun var tale om træningskampe, så blev der gået til stålet, og U17 var naturligvis glad for den samlede 2-1 sejr i de tre kampe. Her jubles efter lørdagens 4-3 sejr over U18 Landsholdet. 

Landsholdssamling


Fire nuværende og fire tidligere STARS spillere for hhv. U17 og kvindelandsholdet, har denne weekend været i action.

 

På kvindelandsholdet var der således deltagelse af hele fire tidligere Gentofte Stars spillere, Emma Russel, Lilli Friis, Michelle Weis og Cassandra Repstock-Romme - Cassandra som for øvrigt blev matchvinder i den sidste træningskamp, som blev vundet med 4-3 over Ungarn. Første kamp blev vundet 1-0, så kvindelandsholdet tager ubesejret hjem efter træningsturneringen i Budapest, sådan.

 

U17

I Esbjerg var både U18 & U17 landsholdet samlet. På U17 var også 4 – men nuværende, medlemmer af Gentofte Stars udtaget. 


Carl Rye, Mingus Prehn-Pedersen, Oskar Just og Carl Øverup var med til at slå U18 Landsholdet i to ud af tre kampe. 


Første kamp torsdag aften blev tabt 4-5 i overtid, mens kampen fredag og lørdag, blev vundet i ordinær tid med hhv. 5-4 og 4-3. Der blev ydet en absolut godkendt indsats, så det var en tilfreds Gentofte-trup der vendte snuden hjem lørdag aften.

Kilde: Gentofte Stars - Stjernernes ishockeyklub